HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

dan undersøgelse.« Det var lidt snørklet udtrykt, og dette stod, som det ofte er tilfældet, i forbindelse med, at der var forskellige meninger om, hvad det var, man skulle stile imod, når krigen var forbi og for­ holdene kunne overses. Foreløbig gik forslag om flere og større dyr­ tidstillæg uden om fællesudvalget; ved et af disse opnåede borgmester Jensen, at i alt fald en del af tillæget blev beregnet procentvis i forhold til lønnen. Fællesudvalget samlede derimod sit arbejde, med forbi­ gåelse af spørgsmål om lønnens størrelse, om alt det andet, og her blev det af mig udarbejdede udkast til en fuldstændig vedtægt for kom­ munens personalevæsen lagt til grund. I mange møder gennem 5 fjer­ dingår blev det drøftet og undergik forskellige rettelser, hvorpå det i december 1918 blev foreløbig vedtaget af fællesudvalget og derefter udsendt til institutioner og organisationer til udtalelse. Men nu var krigen afsluttet, og nu fremkom der betænkning fra en af staten nedsat lønningskommission. Det viste sig, at den var kom­ men til ganske samme opfattelse som vort fællesudvalg, nemlig at det ikke var tilstrækkeligt at få nye lønsatser, men at man også måtte have alle regler om personalets vilkår reviderede og samlet i en codex. Til en sådan codex for statens vedkommende - en tjenestemandslov som den blev benævnt - fremsatte lønningskommissionen forslag. Dette forslag kom offentlig frem, inden de kommunale organisationer havde afgivet deres svar, og resultatet blev, som man måtte vente: i alle til­ fælde, hvor statens lovforslag forekom dem gunstigere end vort for­ slag, krævede de vort forslag ændret, medens de derimod ingen æn­ dringer ønskede, når vort forslag var det gunstigste. Det kunne kom­ munalbestyrelsen selvfølgelig ikke gå ind på; organisationerne fik at vide, at de måtte vælge principielt imellem statsforslagets eller kom­ muneforslagets regler. De valgte statsforslagets regler, fællesudvalget accepterede dette, og kommunalbestyrelsen vedtog »vedtægt af 31/3 1920 for bestyrelsen af staden Københavns kommunale anliggender«, hvori tjenestemandslovens regler var overført på kommunen med for­ nøden tilpasning, men i væsentlig og til dels ordret overensstemmelse med loven. Uden tvivl var dette det rigtige resultat. For mig personlig måtte der i tilfredsheden herover blande sig lidt forfatterskuffelse. Jeg havde udarbejdet forslag til oprettelse af en pensionsfond; det blev slet ikke omtalt. Jeg havde, før statens lønningskommission havde fremsat sit

147

13 '