HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

børnebiblioteket ombyttede sin lille to-værelses lejlighed (med maga­ sin i køkkenskabene) til et smukt og spændende lokale. Ellebjergsko- lens skolebibliotek var under opbygning, men fritidsudlånet blev over­ ført til børnebiblioteket. Det gav børnene adgang til en større og bre­ dere bogbestand, som var tilgængelig flere timer om dagen også på skolefridage og i ferier, og skolebibliotekaren tilbragte sine udlåns­ timer i børnebiblioteket med at hjælpe og vejlede sine elever. Ordnin­ gen fungerede til alles tilfredshed, og den blev også indført i bibliote­ ket i Vigerslev med lokaler på Kirsebærhavens skole, da det blev taget i brug i 1 9 5 8 . På Bispebjerg prøvede man en anden model: på Holbergskolen, der lå ca. 1 km fra biblioteket i Filosofvænget, hvor der kun var plads til voksenbibliotek, indrettede man i 1 9 5 6 et offentligt tilgængeligt børnebibliotek i selve skolen som en del af skolebiblioteket. Børne­ biblioteket havde åbent i samme omfang som kommunens andre børnebiblioteker og kunne også benyttes af børn fra andre skoler. Det var de første år et rimeligt velbesøgt børnebibliotek, omend man sav­ nede et voksenbibliotek i baggrunden, men efterhånden ebbede be­ nyttelsen af andre lånere end skolens lærere og elever ud og koncentre- redes indenfor skoletiden. I 1 9 6 6 overtog skolebiblioteket hele virk­ somheden, og Bispebjerg var igen uden egentligt børnebibliotek lige til 1 9 8 0 . På Ellebjergskolen og på Kirsbærhavens skole fortsatte ordningen med skoleudlån i børnebiblioteket endnu nogle år, indtil skolerne fik fuldt udbygget skolebibliotek. I »Byens Bøger«, 1 9 6 0 , der markerede kommunebibliotekernes 7 5 - års jubilæum beskriver Helga Mollerup udviklingen i børnebiblioteks­ arbejdet. Men udviklingen i København kan ikke betragtes isoleret, den var fælles for hele landet. Netop i disse år satte det snævre, forma­ liserede samvirke mellem skole- og børnebiblioteker for alvor gang i udbygningen af biblioteksarbejdet for og med børn. I folkebibliotekerne udgjorde børneafdelingerne en stadig større del af den samlede virksomhed. Udadtil markerede børne- og skolebiblio­ tekarer sig på alle områder, hvor deres fælles sag kunne fremmes. Skolebibliotekarerne havde i mange år haft en art faglig basis i Dan­ marks Skolebiblioteksforening. Nu blev børnebibliotekarernes halvt private »kontaktgruppe«, der var stiftet i 1 9 4 7 , anerkendt af Bibliote­ 56