HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bogvalget Politisk censur drev man derimod ikke, men man havde sine regler. En af dem var, at man abonnerede til læsesalene på de dagblade, som repræsenterede de partier, der var indvalgt i borgerrepræsentationen. Så selv om Danmark blev besat i 1 9 4 0 , og selv om de danske nazister derefter førte sig vældig frem, så abonnerede man ikke på Fædrelan­ det. Men så skete der det i efteråret 1 9 4 2 , at en socialdemokratisk valgt borgerrepræsentant meddelte, at han nu repræsenterede DNSAP. Så sad man fast i sine egne principper, og et cirkulære til læsesalene med­ deler, at fra 1 . januar 1 9 4 3 abonneres der på Fædrelandet. I november 1 9 4 2 meddeler Bibliotekstilsynet, at en række kommu­ nistiske bøger skal inddrages. Biblioteksbestyrelsen pålægger Aarsbo at anmode om skriftlig bekræftelse af, at forbudet også gælder Karl Marx, Kapitalen og hans øvrige skrifter. Der svares dagen efter, at det gælder Kapitalen men ikke Marx’ øvrige værker. Derefter udsendes den 2 1 . december 1 9 4 2 til alle afdelinger et cirkulære om, at de om­ handlede bøger og kartotekskortene til dem omgående skal indsendes til hovedbiblioteket. Man har dog ikke opgivet håbet om, at dette kun er en overgang. Der står udtrykkelig: Bøgerne må ikke stemples »kas­ seret«, og så er der tilføjet: foreløbig. Men sagen ender ikke her, tre dage efter kan Aarsbo sende besked om, at undervisningsministeriet gennem Bibliotekstilsynet har givet kontraordre med hensyn til Karl Marx’ Kapitalen. Den skal ikke inddrages. Denne specielle politiske censur blev kortvarig, og efterkrigstiden har set sæderne mildnet og bogvalgsspektret udvidet - i kraft af den almindelige udvikling i samfundet, og i kraft af bedre økonomi - kom­ bineret med bogmarkedets voksende og langt mere varierede tilbud. Men efterkrigstiden har også set dialektiken i funktion i den faglige diskussion, teser er blevet fremsat, antiteser har fulgt dem, og bogval­ get har fulgt en bølget linie, hvor hver periodisk indsnævring er blevet fulgt af en endnu større bredde. Også på den måde er bibliotekernes verden såre menneskelig. Den større mulighed for indkøb i 1 9 5 0 ’erne fik også de københavn­ ske biblioteker til at slække på de strikte krav til skønlitteraturen. Noget bidrog det måske, at ungdomsbibliotekarerne talte så varmt for enkel, let tilgængelig voksenlitteratur. Man glædede sig over det bre­ dere tilbud, fik nye læsere i tale, som før ikke havde følt sig tilgodeset. Men i begyndelsen af 1 9 6 0 ’erne slog bogvalgspolitikken om. Med dig­ 39