HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Københavns kommunes biblioteker's placering

samarbejdet mellem bibliotekerne på landsplan var det dog, at man i 1 9 6 5 -loven indføjede et særligt pristalsreguleret tilskud til København på 100.000 kr. Da statstilskuddet i hele perioden op til 1 9 8 4 har været beregnet som en procentvis refusion af kommunens udgifter, har det varieret stærkt fra kommune til kommune, afhængig af, hvad man lokalt an­ vendte. Københavns kommunes udgifter pr. indbygger til biblioteks­ væsenet har altid været lave sammenlignet med mange andre kommu­ ner. Det kommer frem i en udredning i 1 9 2 1 , hvor kommunen står overfor meget store sparekrav. Her nævner Aarsbo, at København bruger 1 ,2 0 kr. pr. indbygger pr. år, mens fx Gentofte bruger 2 ,4 0 kr. og Silkeborg og Næstved 3 kr. Det samme forhold nævner han i Biblio­ tekerne og Samfundet om tilstanden først i 1 9 3 0 -erne. Beløbene pr. indbygger er de samme som i 1 9 2 1 , budgettet er kun vokset proportio­ nalt med indbyggertallet. Ser man på nutidens biblioteksbudgetter, finder man vel en gennemsnitsudgift pr. indbygger, som i kraft af infla­ tionen er et par hundrede gange større, men forholdet er det samme. København ligger på landsgennemsnittet, men bruger kun halvt så meget pr. indbygger til sine biblioteker, som de bedst aflagte nabo­ kommuner. Dog har der i de allersidste år været en tendens henimod en tilnærmelse, men der er fortsat meget langt igen. Den hævdvundne måde at beregne statens tilskud på ændredes 1 9 8 4 til bloktilskud. Det tilskud, kommunen nu får til sit biblioteksvæsen, er baseret på ind­ byggertal m .v ., ikke på den faktiske udgift. Dette beregningssystem gav Københavns kommune en forhøjelse af statstilskuddet på 1 0 mill., men desværre på et tidspunkt, hvor kommunens generelle økonomi ikke tillod, at det forhøjede tilskud satsedes på biblioteksvæsenet. København - og Frederiksberg - har siden biblioteksloven af 1 9 2 0 indtaget en særstilling ved at stå uden for det centralbibliotekssystem, som på landsplan blev rygraden i udviklingen. København er en kom­ mune, ikke et amt, ergo har man ikke et centralbibliotek, som har for­ pligtelser over for alle kommuner i amtet. Man har i stedet et hoved­ bibliotek og en central administration, begge med forpligtelser over for bydelenes biblioteker, som tilsammen betjener flere, end der bor i et amt. I 1 9 2 5 dukker tanken om at gøre København til centralbibliotek op som en føler i et biblioteksbestyrelsesmøde. Området skulle være landkommunerne på Amager og Københavns amts vestlige del. Sagen 31