HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Københavns kommunes biblioteker’s placering i det danske bibliotekssystem

Da man i 1 8 8 5 oprettede Kjøbenhavns Kommunes Folkebiblioteker, var man i forhold til mange andre kommuner sent ude, men i en anden henseende tidligt ude, idet man fra starten gjorde biblioteks­ væsenet til en kommunal institution og ikke, som det næsten uden undtagelse på den tid var tilfældet, en selvejende institution. Og kom­ munal forblev institutionen i allerhøjeste grad i sine første 3 5 år. Mens man gennem Statens Bogsamlingskomité tildelte sogne- og købstads­ biblioteker rundt om i landet beskedne årlige tilskud, var København undtaget. Andreas Schack Steenberg skriver ganske vist i sin bog, Bog­ samlinger, deres Historie og Indretning, 1 9 0 0 , at en større bevilling til Statens Komité til Understøttelse af Folkebogsamlinger skulle gøre det muligt også at yde et tilskud til København, men et sådant tilskud ses ikke registreret. Dette forhold gav sig, som tidligere refereret, udslag i et voldsomt udfald fra Jens Aarsbos side i 1 9 1 7 , da staten beslaglagde hovedparten af de nye hovedbibliotekslokaler i Nikolaj. Han gør på det tidspunkt op, at i forhold til, hvad staten yder andre kommuner til deres biblioteksvæsen, skulle København have 1 2 0 .0 0 0 kr. årlig. Man fortsætter denne tankegang i biblioteksbestyrelsen og vedtager i marts 1 9 1 9 at foreslå kommunalbestyrelsen at søge statstilskud til bibliote­ kernes drift i lighed med hvad andre kommuner får. Endelig lykkes det i 1 9 2 0 . I den første bibliotekslov indsættes en paragraf om, at statstilskud til Københavns kommunebiblioteker fast­ sættes særskilt på finansloven. Det bliver i 1 9 2 0 - 2 1 til et beløb på 7 5 .0 0 0 kr., altså væsentlig mindre end det beløb, man fandt rimeligt. I de derefter følgende bibliotekslove optræder Københavns kommune ikke med nogen særstilling. Man modtager statstilskud efter de gene­ relle regler. Disse har altid været fordelagtigst for små biblioteker, fordi man har opereret med en større procentvis refusion for et grund­ beløb, og en mindre for resten. For Københavns vedkommende har »resten« altid været så stor en del af budgettet, at man i realiteten kun har fået den lille procentsats. En anerkendelse af Københavns rolle i 30