HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

er en god og nyttig oplysning. Men mere vil have mere: Hvorfor oplyses ikke også om foreningsblade? Der gøres meget ud af at definere indsamlingens genstand som det mate­ riale, der er udgået fra foreningens virksomhed. Foreningsbladene falder smukt ind i denne definition. De burde nok også have haft en stærkere placering i beskrivelsen af, hvordan man arbejder med et foreningsarkiv. Registraturen medtager også arkiver, der er registreret hos Københavns stadsarkiv og Arbejderbevægelsens arkiv, men kun med navn, intet om omfang eller yderår. Det er nok lidt for summarisk. Der tages i indledningen fat på den vanskelige opgave at definere en forening, hvilket gøres yderst rimeligt. Desuden forklares arkivaliegrupperne som et afkast af de enkelte arbejdsprocesser i foreningen. Det eneste, der bliver stedmoderligt behandlet med denne metode, bliver medlemshvervningen, der ikke kan henføres til særlige organer. Det er vel normalt de enkelte medlemmers indsats på tværs af valgte eller lønnede organer. Ikke desto mindre er medlemshvervningen yderst central for en forening. Der gøres endvidere et forsøg på at vurdere de indsamlede foreningers repræsentativitet. Hvor det går højt, er det blevet til maksimalt 15 % af den dengang eksisterende foreningsmasse. Den svagest repræsenterede gruppe er ifølge Ousager foreninger med sociale formål, religiøse fore­ ninger og afholdsforeninger (hvorfor?). Disse oplysninger kan forfatteren bringe, fordi han kender det arbejdsredskab eller register, der har ligget til grund for indsamlingen. Hvordan det er opbygget, og hvor det findes, oplyses ikke. Det kunne være af interesse som indgangsvinkel til lokalsamfundet at vide, hvad der engang har eksisteret af forenin­ ger i området. Undskyld denne krævementalitet, som anmelderen har givet udtryk for over for den foreliggende registratur, der yder langt mere end normalt kan forventes af en registratur. Vi har som sagt fået både en smuk bog og et nyttigt arbejdsredskab. Birgit Løgstrup Minoritetsproblemer har altid eksisteret. Også i nutidens Danmark melder de sig. En nation kan være tilhænger af frihed og demokrati og alligevel reagere forbavsende nega­ tivt, når den konfronteres med afvigere: flygtninge og fremmedarbejdere eller personer, der ikke vil være medlemmer af den herskende fagforening. I ældre tid var minoriteterne ofte af religiøs karakter. Den lutherske statskirke, der ved reformationen fik monopol på religionen i Danmark, havde lige så lidt som samtidens andre kirkesamfund tolerance som ideal. Alle personer eller grupper med en anden overbevisning end den evangelisk­ lutherske ansås for suspekte og potentielt samfundsfarlige. Kun politisk og økonomisk opportunisme medførte lejlighedsvis, at jerntæppet hævedes en smule for andre religions­ bekendere. Vi har netop kunnet fejre 300 -års-jubilæet for, at udenlandske reformerte og jøder indenfor visse afgrænsede rammer fik tros- og kultfrihed i den danske stat. For dan­ skere var det stadig ved lov forbudt at slutte sig til nogen anden trosopfattelse end den autoriserede. Ingen religiøs minoritet behandledes dog så hårdt som katolikkerne. Historisk skyldtes 204 Danmarks Kirker. København. 5 . bind, 26 - 27 . hefte. S. Ansgars Kirke. Red. af Birgitte Bøggild Johannsen. 157 sider. Nationalmuseets forlag, 1984 . Hft. kr. 110 ,-.