HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

Steen Ousager: Foreningsliv i Stor-København - en arkivoversigt. Lokalhistoriske Arki­ ver i Storkøbenhavn, 1984 . 338 s., 75 kr., ekspedition: Lokalhistorisk Arkiv for Ballerup Kommune. Amt for amt arbejder indsamlingen af lokale foreningsarkiver sig igennem Danmark. I 1982 startede LASK (Lokalhistoriske arkiver i Storkøbenhavn) indsamlingen i Køben­ havnsområdet og har allerede i 1984 været i stand til at udsende en fornem registratur, der forhåbentlig vil danne skole for de efterfølgende. Det er samtidig tydeligt, at forfatte­ ren, arkivar Steen Ousager, har lært af erfaringerne fra de foregående indsamlingskam­ pagner. Det er resulteret i en smuk bog, som man havde megen fornøjelse af at blade og læse i. Den er sat overskueligt op og forsynet med nyttige kort og mange morsomme illu­ strationer, hvad der er noget ganske nyt for den slags håndbøger. Registraturen er forsynet med en god og fyldig indledning, en alfabetisk fortegnelse over foreningsarkiverne, et systematisk og et topografisk indeks over foreningerne. Det er således muligt at benytte bogen med udgangspunkt i en konkret forening, en type af fore­ ninger og et lokalt område. Indledningen (30 sider) er bygget op om de relevante spørgsmål: Sådan benyttes bo­ gen. Hvad er med og hvorfor. Sådan arbejder man med foreningsarkiver. Her indføres brugeren i systematikken, dels generelt, dels med udvalgte eksempler. Blot synd, at der er fejl i de udvalgte eksempler. Grundejerforeninger er gledet ud af det systematiske stik­ ordsregister (s. 268 ). En parentes om et foreningsnavn i det topografiske register skulle be­ tyde, at foreningens arkiv opbevares et andet sted, end hvor det efter sammenhængen hører hjemme. Det første eksempel herpå er Kirkeligt Samfund af 1898 i Ballerup, som står med parentes under Ballerup, men ifølge registraturen befinder arkivet sig i 151 - 01 , hvilket ifølge nøglen til institutionsnumrene netop er Lokalhistorisk arkiv for Ballerup kommune. Formodentlig er parentesen ikke blevet slettet, efter arkivet er kommet ind. Vi ved alle, det er svært at være konsekvente. Et af sporene fra forgængerne er netop denne institutionskode. Havde det taget mere plads at skrive arkivets navn fuldt ud? Selve registraturen fylder 232 sider og anfører foreningerne i alfabetisk rækkefølge efter det sidst kendte navn. Tidligere navne anføres med henvisning. Registraturen følger principperne fra det statslige arkivvæsens registraturer, således at de enkelte arkivalie- grupper i arkivet anføres med yderår og omfang. Det fylder mere, men betyder til gengæld, at registraturen kan benyttes som direkte indgang til arkivet. Den viser dog sin arvelige forbindelse til de tidligere lokale foreningsregistraturer ved også at anføre forkor­ telserne (v, f, k, a). Det forekommer umiddelbart overflødigt, men hensigten er for­ modentlig at lette en eventuel fremtidig tværregistrering. Som noget nyt i en forenings- registratur anføres også eventuel litteratur om foreningerne såsom jubilæumsskrifter. Det 203

Made with