HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Barbara Zalewski

nes opgave at sikre sig, at der var tale om naturlig svaghed eller Satans Gøglespil og der gøres opmærksom på, at der er adskillige sygdomme, der ligner besættelse, nemlig månedssyge, raseri og den faldende syge (epilepsi). Skønt man altså endnu ikke var kommet bort fra besættelsestanken, er det vigtigt at notere, at man erkendte sindslidelse som en sygdom og ikke uden videre satte lighedstegn mellem de to ting. Det ser i øvrigt ud til, at sindslidelse som en »naturlig svaghed« var en ældre opfat­ telse; biskop Borneman talte i 1 7 0 9 om de mennesker, der var hjem­ søgte med det hårde kors af vanvittighed og sindsforstyrrelse - tilsyne­ ladende lå der hverken her eller i andre udtalelser fra den tid nogen forestilling om moralsk svaghed som årsag til sindslidelse. Dette aspekt kom til i løbet af det 1 8 . århundrede. For en periode med voksende trang til at kunne måle og veje alting var den humorale patologi, der havde dannet grundlag for den medi­ cinske videnskab siden oldtiden, alt for upræcis. Den humorale pato­ logi er læren om de fire legemsvæsker, hvis indbyrdes balance er en betingelse for sundheden. I slutningen af 1 6 0 0 -tallet opstod der ude i Europa blandt mange nye teorier den iatromatematiske, der forkla­ rede alle biologiske processer med mekaniske principper; dét, som denne retning satte i gang, blev basis for hovedopfattelserne indenfor medicinen i det følgende århundrede.24 I grove træk bestod teorien i, at det menneskelige legeme var et system, hvor det gode eller dårlige samspil mellem systemets enkeltdele betingede individets helbred og sjælelige og moralske habitus. De sjælelige sygdomme skyldtes uorden i mekanikken, en rystelse i de dele, der udførte de kemiske processer og helbredelse kunne opnås ved at tilføre legemet en tilsvarende, men modsat rettet rystelse. Lægevidenskaben fandt imidlertid sidst i 1 7 0 0 - tallet en uoverstigelig vanskelighed ved at etablere en forbindelse mel­ lem mekanikken og den uhåndgribelige sjæl; her kom en ny tids sjæle­ sørgere - filosofferne - ind, heriblandt Kant. Til stor skade for de sindslidende byggedes flere nosologiske systemer og dermed helbredel­ sesforsøg på deres spekulationer. Lægerne foretog ikke systematiske kliniske observationer og sluttede derfor ofte fra et element til et hele, navnlig når dette element syntes at kunne illustrere en filosofisk be­ tragtning. Det er dog et spørgsmål, hvor grundigt de almindelige læger i 32