HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Klaus Neiiendam

Publikum har sandsynligvis ikke et øjeblik været i.tvivl om, at Gedske blev fremstillet af en mand, og han har rimeligvis ikke lagt fingrene imellem i forbandelserne. Den trettende scene blev ikke opført på Kongens Nytorv. Hvis den blev spillet i Lille Grønnegade, taler sandsynligheden for, at Karen Uhrmagers blev udført af Marie-Madeleine Montaigu. Holberg har i alt fald regnet med skuespillerindens »Klygter og artige Indfald«: »Hun siunger en hob Tyske og Franske Viiser og pronunceerer (ud­ taler) Fransken, ligesom dend skrives, og derpaa tar Afsked med Gedske. Actricen maa selv choisere (vælge) Viiserne«. I III. akt kommer En Frue. Hun blev på Kongens Nytorv spillet af Madame Lenkiewitz, Madame Le Coffres efterfølger i de ældre kvin­ delige karakterroller. Selv om handlingen foregår indendørs i en stue­ dekoration, kræver Holberg i regiebemærkningerne: »Fruen kommer i en Porte Chaise med et pialtet Liberie« (dvs. med en tjener i en pjaltet dragt). Hendes karakterskavank har vist sig allerede i det ydre. På baroktea­ trets scene var det ikke virkeligheden, der skulle gengives. Hele verden blev opfattet som én stor skueplads, og derfor skabte teatret sig sin egen virkelighed. I dagliglivet blev portechaiser naturligvis aldrig bå­ ret helt ind i stuerne, men på scenen kunne den fysiske handling skabe dramatisk kontrast. Den statelige og velbårne frue, der arriverer i det fornemme transportmiddel, tigger Barselkonen om 1 0 rigsdaler. Hun er et slags forstudium til Donna Olympia i »Don Ranudo de Colibra- dos eller Fattigdom og Hoffart (hoffærdighed)«. Anne Signe Kelling, der gør sin entré i den følgende scene, skulle man på forhånd tro var blevet udført af en mand. Den oprindelige tradition på Kongens Nytorv viser imidlertid, at rollen tilhørte karak­ terskuespillerindernes fag. Måske var det en bevidst modsætning til Mester Bonifacius, der som en kvalsalver på et lidt højere plan spår Første og Anden Kone og Pigen i hænderne. Ifølge scenetraditionen blev disse kvinderoller alle spillet af skuespillerinder. Sammenfattende kan man sige, at der fra Holbergs hånd foreligger en raffineret musikalsk balance mellem konerne, deres entré og deres optræden især i II. akt. Et fornemt modspil i stærke og sagte toner, der 18