HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Anmeldelser
Professor Feldbæk giver i sin bog først en beskrivelse af Danmark omkring 1 7 3 0 . Derpå følger en række kapitler, der på forskellige områder beskriver udviklingen frem til 1 8 1 4 : den politiske ledelse og administrationen, de økonomiske konjunkturer i Europa og Dan mark, befolkningsudvikling og statsfinanser, landbosamfundet, bysamfundet, »tro, viden og holdninger« samt forholdet til udlandet. Bogen slutter med en beskrivelse af kri gen 1 8 0 7 -1 4 og en status over det Danmark, der i 1814 stod med den iøjnefaldende elen dighed af tabet af Norge og af flåden og ødelagte statsfinanser, men også med en basis for videre udvikling, som var skabt i løbet af det 1 8 . århundrede. Fremstillingen er således ikke blot kronologisk fremadskridende i almindelig forstand; ej heller er den samlet om personer eller klasser, men i nogen grad om strukturer, og især om udviklingslinier og konjunkturer. I dette kan korttidsudsving, omskifteligheder, interessemodsætninger og usikkerhed i den førte politik fortone sig sammen med enkelt personer og begivenheder, men metoden afdækker en helhed og nogle faktorer og udviklinger samt træk af deres indbyrdes samspil. Forfatterens omhyggelige vurderinger viser, at han bestemt ikke er uden blik for de forhold, som hans metode stiller i skyggen, men man kunne ønske, at de var diskuteret mere eksplicit, eventuelt i litteratur - og forskningsoversigterne. Professor Feldbæk indleder med at påpege det i hans øjne grundlæggende karakteristiske ved det 1 8 . århundrede. Tiden 1 7 2 0 -1 8 0 7 er den længste fredsperiode i Danmarks historie. Det er samtidig en periode med opadgående økonomiske konjunkturer og befolkningsvækst i Europa. Fremstillingen sætter sig som mål at vise de lange, sammenhængende linier i udviklin gen. Den lægger vægt på at skildre konjunkturerne og statsmagtens forsøg på at dirigere udviklingen. Fremstillingen prøver »at følge reaktionerne på denne vækst, såvel i den politiske ledelse og i administrationen som i samfundets enkelte grupper og sektorer«, med hovedvægten på det statslige aspekt. Herunder søger forfatteren også at indkredse de holdninger, der gjorde sig gældende hos de styrende og i forskellige grupper i samfun det. Ole Feldbæks fremstilling peger fremad i historien, mod vor tid - den er i det hele ta get meget lidt bagudskuende i sin synsvinkel. Han tilslutter sig (s. 2 7 ) professor Sv. Aa. Hansens syn på det 1 8 . århundrede, at det i høj grad kan anskues som et forudsætnings kompleks for det 1 9 - 2 0 . århundrede. Til indtrykket af det moderne i tiden bidrager også, at tanken om en statslig styring af samfundsforholdene (såvel som andre tanker om individ og samfund m. m.) på denne tid begyndte at få et præg, som ikke virker fremmed i dag, og at forfatteren har givet netop denne synsvinkel, statens forsøg på at styre udviklingen, en gennemgående plads i frem stillingen. Det kan ind imellem overraske, hvor moderne tænkende »de styrende« virker, når de i fremstillingen overvejer de erhvervspolitiske muligheder. Det er forfatterens opfattelse, at regeringens økonomiske politik i det lange perspektiv var formålstjenlig og bidrog positivt til samfundets udvikling. Han gør imidlertid også opmærksom på, at det er vanskeligt eller umuligt mere præcist at angive dens effekt. Når det gælder vurderingen af »den offentlige sektors« betydning må man desuden sige, at der i høj grad mangler undersøgelser af statsfinanserne og af finanspolitikkens betydning 182
Made with FlippingBook