HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Anmeldelser

Reformationstidens politiske og sociale omvæltninger får med rette en fremtræ­ dende plads. Hér flyder Københavns og rigets historie sammen til ét, både gennem byens centrale stilling i begivenhedsforløbet og i kraft af den borgerlige religiøse og sociale radikalisme, som fremtræder stærkere i København end noget andet sted i riget. Efter belejringen 1534 -36 var stillingen som kongens by cementeret. Han havde erobret den og følte sig berettiget til at organisere dens styrelse efter behag, under opsyn af sin statholder; og leverancerne til hans hof- og militæretablissementer blev i stigende grad grundlaget for byens økonomi. Helge Gamrath indleder bind 2 med en effektfuld skildring af Christian 4.’s kro­ ning 1596 og afslutter med en dramatisk beretning om branden 1728, der lagde hovedparten af byen i ruiner. De fremtrædende og dramatiske begivenheder får deres plads; ud over de nævnte især belejringen og stormen 1659 og statsomvælt­ ningen 1660. Ledemotivet i dette bind er imidlertid samspillet mellem statsmagt og (hoved)- stad; fremstillingens disponering er i vid udstrækning bygget op omkring den fysi­ ske byplanlægning. Byplantemaet omfatter både planer på projektniveau og de planer der førtes ud i livet, tildels med stor forsinkelse. Først og fremmest drejer det sig om Christians­ havn og de store udvidelser nord for det gamle byområde, Skt. Annæ kvarter eller »Nykøbenhavn«, men også om en ændret udnyttelse af de allerede eksisterende byområder. Kongemagten stilede mod en kraftig udbygning af byen til en betydelig hoved­ stad og kunne selv skabe de yderste rammer i form af forstærkede og udvidede be­ fæstningsanlæg. Også de byplanmæssige bestemmelser kunne fastsættes énsidigt, men den faktiske opfyldelse af dem beroede på borgernes gode vilje og økonomiske formåen, som igen var afhængig af succes for kongemagtens erhvervspolitiske ini­ tiativer. Det skortede ikke på kongemagtens vilje —og offervilje —når det drejede sig om at fremme specielt hovedstadens erhvervsudvikling; gennem direkte og indirekte støtte til private initiativer og især gennem iværksættelse af helt eller delvis offent­ ligt finansierede projekter. Historikernes dom er traditionelt stærkt kritisk overfor denne aktivitet, som krævede betydelige investeringer, med henvisning til at alle disse kompagnier og manufakturer jo i sidste ende slog fejl. I modsætning hertil bemærker man Gamraths positive vurdering: Nok slog de fejl i det lange løb, men de havde betydelig beskæftigelses-, uddannelsesmæssig- og social betydning mens de eksisterede, ligesom de udøvede en gavnlig »acceleratoreffekt« på byens næ­ ringsliv i det hele taget. Derudover fremhæves betydningen af hoffet samt de civile og militære stats­ institutioner som en dynamisk faktor på alle niveauer, fra de store statsleverandø­ rer og -entreprenører til sidegadernes småhåndværkere og handlende. Dét bærer København gennem tidernes omskiften —omend ikke uden skrammer - i modsæt­

2 0 2