HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Anmeldelser

Indledningsvis præsenteres byens rum og »byen før byen«, dvs. de landsbyer der i tidens løb er opslugt ved Københavns vækst. Grundlæggelsen behandles nøgternt, ud fra det vi kan vide; der lå en landsby ved Frederiksberggade og et overfartssted til Skåne ved Højbro Plads, beskyttet af et borganlæg. På dette grundlag byggede Absalon videre ved anlæg af befæstningen på Slotsholmen. Absalon og de efterfølgende Roskildebispers brug af dette strategiske anlæg skildres på grundlag af de overleverede beretninger om krigeriske sammenstød med uden- og indenlandske fjender og rivaler og stridighederne med indbyggerne i det lille bysamfund, som gradvis opstod under befæstningernes mure. På grundlag af arkæologiske vidnesbyrd kan bydannelsens fysiske udstrækning lige anes, men de rækker tilsyneladende ikke til udsagn om byens liv. Karakteristisk for det sparsomt overleverede skriftlige materiale er de reglementariske bestemmelser i stadsretterne af 1 254 og 1294, Kjersgaards hovedkilde til samfundsforholdene i det tidlige København; sammen med den generelle viden om forholdene i nordeuropæiske stæder i 1 200-tallet. Først for 1300-tallet giver Roskildebispens jordebog belæg for en beskrivelse af byens indre struktur, dens borgere, deres ejendoms-, bolig- og erhvervsforhold. På en vandring gennem Nørregade stifter vi bekendtskab med repræsentanter for ind­ byggerne, som boede side om side trods klasseforskelle, fra fornemme kanniker over handlende og håndværkere til Lusse Kålkone i det laveste statuslag. I sam­ menligning med kommende tider savnes kun det betydelige indslag af adelige grundejere; for byfredens skyld og af hensyn til sin autoritet ønskede biskoppen ikke deres tilstedeværelse; de rykkede først ind sammen med kongen. Jordebogens navnestof giver belæg for betragtninger om middelalderkøbenhav­ nernes geografiske oprindelse; dengang som nu var der tale om et betydeligt - ja massivt - islæt af immigranter: sjællændere, skåninger, fåtallige jyder, men mange tyskere, som repræsenterede en afspejling af byens økonomiske afhængighed af forbindelserne med hansestædeme. Også gilde- og laugsstrukturfen vidner om, at København o. 1400 nærmest var en tysk by, i lighed med andre handelscentre i Norden. Erik af Pommerns tvangsinddragelse af København under kronen indebar andet og mere end at cn herre erstattede en anden. Det var et systemskifte, som medførte bortfald af den beskærmelse, bispestyret trods alt havde kunnet give mod Verdens omskiftelser. København blev fra nu af et direkte redskab for den kongelige politik, specielt bestræbelserne på at frigøre Danmark — og Norden — fra hanseaternes økonomiske dominans. Temaet er væsentligt — også ud fra en københavnsk synsvinkel — og stridig­ hedernes forløb er godt stof. For anmelderen virker det dog, som om den politiske rigshistorie kommer til at dominere lidt rigeligt over den i øvrigt udmærkede fremstilling af byens liv, så meget mere som der også ofres megen opmærksomhed på hoffets indre liv. Når det er sagt, skal det indrømmes, at hoffets næsten-perma­ nente tilstedeværelse vitterligt i sig selv medførte ændrede vilkår, nemlig i kraft af en øget efterspørgsel og gennem en stadig stigende adelig bosættelse.

14

2 0 1