HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen

arbejdstjeneste og havebrugskolonier i byomegnene (Stadtrandsied­ lungen). Da imidlertid så godt som alle forslagene, implicit eller ex- plicit, stod i gæld til arbejdstjenesten, skal der levnes plads til en kort omtale heraf.25 Ideen er i sin moderne form knyttet til det krigshærgede Europa efter 1918 og blev i utallige pjecer og småskrifter lanceret som univer­ salmidlet til national genopbygning, materielt som kulturelt. Sin mest markante udformning fik arbejdstjenesten i Tyskland og Bulgarien. Udgangspunktet var, at staten i en krisesituation var berettiget til af borgerne at kræve arbejdspligt på linje med værnepligt. De erhvervs­ mæssige fordele bestod i en reetablering af minedriften, opdyrkning af uudnyttede landbrugsarealer, kanalbyggeri, flodreguleringer og an­ dre former for genopbygning af infrastrukturen, kort sagt manuelt (jord)arbejde, der ikke fordrede meget andet, end at man kunne holde på en spade. Under udførelsen af opgaverne ville de folkeop- dragende momenter blive tilgodeset, idet arbejdstjenesten skulle være for alle. Når håndens og åndens arbejdere mødtes i fælles opbygning af staten, ville de sociale modsætninger forsvinde, samtidig med at forståelsen for den enkeltes indsats for helheden ville blive vakt. Som væsentlige biprodukter af denne let fattelige teori fremkom beskæfti­ gelsen af arbejdsløse og - i Tyskland —erstatning for den forbudte værnepligt. Men ikke mindst den i mellemkrigstiden herskende og af verdenskrisen forstærkede selvforsyningstanke (autarki) gennemsy­ rede forestillingerne om dette nationale helbredelsesmiddel og gjorde arbejdstjenesten endnu mere overbevisende. Skeptikerne kunne blot se på det bulgarske eksempel. I Bulgarien havde man siden 1920 haft arbejdspligt for alle ind­ byggere, mændene fra det 20. år, kvinderne fra det 16., i et tidsrum af 4-8 måneder.20 Hvert år indkaldtes omkring 20.000 til først og fremmest vej- og jernbaneanlæg. Resultaterne var betragtelige, men forudsætningerne så forskellige fra Tyskland og andre højt industri­ aliserede lande, at en henvisning til den bulgarske succes nærmest var meningsløs. Således hindrede erhvervssammensætningen (80 % be­ skæftiget ved landbrug) reelt faren for konkurrence med industriar­ bejdere eller håndværkere, ligesom det folkeopdragende moment her spillede en underordnet rolle. Formålet var ganske enkelt at få skabt et rimeligt udbygget vej- og jernbanenet.

98