HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren Den form, hvorunder arbejdstjenesten som idé nåede Danmark, var den tyske frivillige version fra sommeren 1 931, hvor rigspræsident Bruning indførte den gennem nødforordningen af 5. juni. De arbej­ der, der kunne komme på tale, var jordforbedringer, oprettelse af landbrugskolonier og havebrug, lokale trafikforbedringer m. m. Ud over offentlige myndigheder kunne private stiftelser og almennyttige foreninger være initiativtagende, derimod hverken enkeltpersoner el­ ler virksomheder. Foranstaltningen løb over 20 uger, og deltagerne skulle være forsikringsmæssigt understøttede arbejdsløse. Staten ydede et tilskud, der yderligere forhøjedes, hvis der blev antaget unge under 21 år. De politiske forhold nødvendiggjorde en indskærpelse af det forbudte i at drive partipolitisk eller statsfjendtlig propaganda blandt deltagerne. Indtil nazisterne i 1935 fundamentalt omformede den frivillige ar­ bejdstjeneste til en arbejdstjenestepligt, var ordningen ikke så lidt af en succes med et deltagerantal på helt op til 285.000. Mens det of­ fentlige hovedsagelig koncentrerede sig om jordarbejder, trafikforbed­ ringer samt landbrugs- og havebrugskolonier, påtog ungdoms-, vete­ ran- og konfessionelle organisationer sig anlæg af sportspladser, bade­ anstalter, ungdomsherberger og andre fritidsfaciliteter.-' I den store sammenhæng - 6 millioner arbejdsløse - var arbejdstjenesten en dråbe i havet, men resultaterne fængede og optog sindene, også uden for Tysklands grænser. Man vil kunne se, at den tyske ordning ideelt set ikke kunne virke særlig skræmmende på danske avislæsere. Formen var for militærisk- disciplineret til at falde i alles smag, men det, at de unge fra byernes stenbro kom ud at røre sig i frisk luft under landlige forhold, virkede umiddelbart tiltalende.28 1933-loven Den 28. april modtog man i ministeriet Arbejdsløshedsrådets respon­ sum bilagt et færdigt udarbejdet lovforslag. Tiden var knap, hvis den bebudede lov skulle gennemføres inden sommerferien. Da Steincke den 4. maj besteg Folketingets talerstol, var der godt to uger at give af i indeværende samling.29 Efter at have gjort skyldig reverens over for forslag om alle former for undervisning og videreuddannelse, ikke mindst værksteds- og høj­

*

99

7