HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5
Hans Sode Madsen de indhøstede erfaringer fra bl. a. den store arbejdsløshedslov fra juni 1932 - første vedtagne led af Socialreformen - havde iagttaget, at det sociale sikringssystem i ikke ubetydelig grad lod de unge ledige i stik ken. For at forstå denne erkendelse er det imidlertid nødvendigt gan ske kort at opridse de gældende, almindelige bestemmelser i Social reformens afsnit om arbejdsløshedsforsikring og offentlig forsorg.5 For at blive nydende medlem af en arbejdsløshedskasse skulle man være fyldt 18 år og på optagelsestidspunktet enten være beskæftiget inden for vedkommende fag eller i det mindste tilhøre den kreds af regelmæssigt arbejdende, for hvilken kassen var bestemt. Generelt kunne understøttelsen ikke udbetales, med mindre medlemskontin gentet var erlagt 12 måneder forud for påbegyndt udbetaling. Dag pengenes størrelse og ydelsesperiodens længde varierede efter fag, A- kasseanciennitet og ægteskabelig stilling. Som hovedregel lå varighe den på 70 dage over en 12 måneders periode i maksimalt 4 år. Den øvre grænse var 4 kr. for forsørgere og 3 kr. for ikke-forsørgere, mens den laveste sats androg 1 kr. pr. dag. Når den ordinære støttemulig hed var opbrugt, trådte fortsættelseskasseme til i yderligere 70 dage inden for 12 måneder, men herefter måtte den arbejdsløse gå på so cialkontoret, hvor hjælpen udbetaltes efter et individuelt skøn. Tilsva rende gjaldt for den, der ikke var medlem af en A-kasse. Fik social hjælpen karakter af egentlig forsorg, således at forstå at personen over et længere tidsrum havde hjælpen som eneste indtægtskilde, skulle den betragtes som fattighjælp, hvormed fulgte midlertidig bortfald af valgret og valgbarhed til offentlige forsamlinger. Overgangen fra forsikringsmæssige dagpenge til trangvurderende socialhjælp var lidet misundelsesværdig. I 1933 lå den gennemsnitlige ugeløn for henholdsvis faglærte og ufaglærte mænd på mellem 75 og 62 kr.6Den størst mulige arbejdsløshedunderstøttelse var som ovenfor vist 28 kr. pr. uge, mens socialhjælpen for unge ugifte tit og ofte be løb sig til 7 kr. om ugen. Endelig skal nævnes arbejdsløshedslovens bestemmelser om nød hjælpsarbejder og tilskud til kursusophold, førstnævnte fordi den på udmærket vis illustrerer datidens hjælp-til-selvhjælp-holdning over for de arbejdsløse, den sidste p. gr. a. den form for alternativ, kursus- og højskoleophold indtog i debatten omkring ungdomsarbejdsløshedsfor- anstaltningeme. 9 0
Made with FlippingBook