HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren og bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden i ig g o ’rne Af Hans Sode-Madsen

Onsdag den 4. december 1935 var der møde i borgerrepræsentatio­ nens og magistratens Fællesudvalg til Socialreformens gennemførelse. På dagsordenen stod et socialdemokratisk forslag om at oprette en ba­ raklejr i Tisvilde-Asserbo statsplantage for omkring 100 unge arbejds­ løse fra København i alderen 18-22 år. Fællesudvalget anbefalede projektet, og efter at Direktoratet for statsskovbruget og Landbrugs­ ministeriet havde givet deres tilslutning, lå der ugen efter en ansøg­ ning i Socialministeriet om statstilskud til lejrens etablering og drift.1 Ansøgningen gik glat igennem, hvorefter de første unge arbejdsløse kunne modtages på Frederiksværk station i marts 1936. Asserbo-lej­ ren var blevet en realitet, der kom til at stå sin prøve i de kommende krise- og krigsår. Denne lille indledningsvignet til en af de tidligste og heldigst gen­ nemførte foranstaltninger i lejr-form for ungdomsledige har imidler­ tid sit udgangspunkt tre år tilbage i tiden, altså på det punkt i ver­ denskrisens forløb, da arbejdsløshedstallet i Danmark nåede op på det frygtindgydende ciffer 300.ooo.2 Det er tillige et vendepunkt i ar­ bejdsløshedsbekæmpelsens historie, idet det fra nu af erkendtes, at de ganske unge udgjorde en særlig truet gruppe. Ved Rigsdagens åbning i oktober 1932 udtrykte statsminister Stauning det med følgende ord: »Virkningerne af en forbigående krise kan og bør mildnes ved under­ støttelse, og Rigsdagen har i så henseende vedtaget love for den nær­ meste tid. Det vil imidlertid på grund af arbejdsløshedens varighed og store omfang nu være nødvendigt at skride til effektive foranstaltnin­ ger sigtende til direkte modvirkning og indskrænkning. Og det er gan­ ske særlig fornødent at afværge den nedbrydning af ungdommens ar­ bejdskraft og arbejdsvilje, som følger af årelang arbejdsløshed.«3 Det centrale i citatet er den udtalte frygt for en fysisk, psykisk og ikke mindst moralsk nedbrydning af den generation, der stod på tærske­ len til at etablere sig arbejds- og familiemæssigt.4 Bag hensigtserklæringen stod socialminister K.K . Steincke, der med

8 9