HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren 1 5 .-2 1. marts 1936. Det egentlige arbejde går nu af sig selv. Vi er nu 24 mand, der er 3 mand i køkkenet, 2 mand fejer og vasker på sove­ sal og spisesal, 2 skærer brænde, 1 mand har fast puslearbejde med forskellige småting herhjemme. De 16 mand har så været i skoven og fælde træer, hugge kviste. Brændet har skovfogden kørt hjem. Undervisningen går normalt, det er som om interessen er ved at stige, og den stærke søvnighed ved at fortage sig. Den sidste halvdel af ugen har vi delt holdet således, at vi har be­ holdt 8 mand hjemme og udført følgende arbejde: Udjævning og planering af vejarealet. Det er snart i orden. Afgravning og rydning af vejbane ved barakkernes nordvestlige side. Jeg mener, det vil være bedst, at vejen går bag barakkerne i ste­ det for ind imellem lejren, hvor vi vil få sandet kørt op så det flyver hele arealet rundt. Spørgsmålet beplantning af lejren bliver hermed aktuelt. Der kan ikke vokse andet end gran, fyr og gyvel, måske noget birk. Og medens Olsen —er formand for Turistforeningen i Liseleje-Melby, og for­ mand for det konsortium, der har afkøbt Lars Holm jorden for at ud­ leje, evt. sælge den til Københavns kommune - stadig siger, at vi skal plante, det skal nok vokse, det kommer til at se pænt ud osv., så er vi andre klar over, at for hvert træ, der kommer, forhøjer Olsen —må­ ske i tankerne kun —prisen pr. kvadratalen. Da vi - sandsynligvis - kan få alle de graner vi vil have - selvsåede fra skoven - og da politi­ betjenten har tilbudt os gyvel for 10 kr. pr. 100 stk. så kunne vi godt beplante grunden, men vi synes ikke der er grund til at forære Olsen noget. Hvad mener 3. afdeling? Søndag den 15. Besøg af en hr. Wiboldt, Zoneredningskorpset. Han foreslog forskellige småinstallationer som rørledninger fra brønden til hjørnet af de fremtidige barakker, gevindskæring på hanerne i køkke­ net således at der nemt kunne føres vand til evt. brandsted. Vi kunne så nøjes med noget mindre slange. Sprøjterne er installerede, og der vil blive arrangeret en brandøvelse i nær fremtid, så vi kan indøve en hurtig udrykning. Mandag den 16. Besøg af direktør N. P. Nielsen, Socialdirektoratet. Torsdag den 19. Besøg af borgmester Viggo Christensen og kontor­ chef Conrad. Jeg refererede beplantningsspørgsmålet og forespurgte

125

Made with