HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5
Hans Sode Madsen Transport. Der er i times vej til skoven. Vi kan ikke bære brændet. Hjemme skal der stadig være nok til fyring. Jeg har fået skovfogden til at køre for os, men det koster 3 kr. pr. læs. Vi har drøftet mulighe den af at få en hest - skovfogden vil tage den på kost for 50 øre om dagen —eller en bil. Om tirsdagen kom S. på hospitalet. Der har været en antydning af kværulance, om at man ikke måtte det eller det (tampe i klaveret —»det er vel købt til os«, mere fritid efter middagen, osv.). Vi tog så et møde om aftenen, hvor jeg gennemgik loven, dens for udsætninger og dens formål. Vi snakkede om orden —og fik renset luften. Onsdag nyt hold - torsdag besøg af kommunelærer Jørgensen, der skal herop senere. Har aftalt med borgmesteren, at vi for en ringe betaling kan bruge badet i Frederiksværk, sålænge vi ikke har noget baderum. Det kniber med at få vasket tøj og strømper. Lørdag var så drengene i bad i Frederiksværk. - De gik også hjem. Det kniber sommetider med at få dem op om morgenen. Men fra mandag har vi en ny plan. Det er i grunden flinke drenge. Men hvor er de dog initiativløse. Man skræver hellere over en kost, end tager den op. Man gør hvad der bliver sagt, når det ikke kræver for mange kombinationer, for så glemmer man det. Man flytter ikke kammeratens kop, eller rejser hans støvler op, kalder på ham om morgenen. Man ønskede, at jeg skulle garantere hos købmanden, så fik de cigaretter på klods, og be høvede ingen lønudbetaling. Hver dreng er individ, de andre rager ikke ham, kammeratskab - synger man om, kommunen » holder « os, får vi ikke det eller det -. De er asociale, ganske uden samfundssind, - men vi prøver på at sætte dem i gang, på at trække dem op —og det bliver bedre og bedre for hver dag. Elevråd ville de ikke have, - for ikke at få del i noget ansvar. Men vi sætter dem i trit uden altfor mange ordensregler, vi »føler« os frem. Bare vi havde lidt bedre plads til ophold i fritiden, til læsestue osv. Det er så forstyrrende med radio, bobspil, kortspil, klaverspil, mandolinøvelse og diskussion, når man læser samfundslære. Maden er som sædvanlig enestående.
1 2 4
Made with FlippingBook