HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren så på et tidspunkt, hvor loven var så godt som færdigskrevet, diskute­ redes ungdomsledigheden indgående. Den udsendte resolution var så diplomatisk udformet, at lovinitiativet rostes, mens indholdet reelt for­ kastedes.48 Indledningsvis havde det været under overvejelse ikke at støtte eller medvirke til forslag, der ikke sigtede mod arbejdsløshedens direkte afskaffelse. Bestyrelsen havde imidlertid fundet det mere op­ portunt at påpege, at det økonomiske og »sjælelige pres, som følelsen af at være uanvendelig og udelukket fra retten til arbejde« påførte de unge, og som let kastede dem i armene på reaktionære eller skinradi­ kale bevægelser, under de øjeblikkelige forhold kun kunne løses ad følgende veje: i. En effektiv arbejdstidsnedsættelse. 2. Forhøjelse af den skolepligtige alder. 3. Iværksættelse af omfattende offentlige ar­ bejder. 4. Skabelse af mulighed for erhvervelse af jord til ledige unge på landet. Endelig fremhævedes generelt betydningen af et forbud mod overarbejde samt problemet med dobbeltbeskæftigelse. Som prak­ tiske hjælpeforanstaltninger - og i overensstemmelse med Prag-kon- gressens vedtagelse fra oktober 1932 (jfr. ovenfor s. 92) - fremhol- tes: 1. Sikring af lovmæssig understøttelse. 2. Befordring af ungdoms­ skolen og udvidelse af videreuddannelsesmulighederne. 3. Oprettelse af værksteder for de unge, der ikke kunne finde læreplads. 4. Beskæf­ tigelse af udlærte et år efter endt læretid. 5. Oprettelse af hjem, hvor man kunne spise, beskæftiges hensigtsmæssigt og drive sport. 6. Kol­ lektiv selvhjælp. Som udvidelse af pkt. 2. henvistes til en bedre udnyt­ telse af bestående skoler, først og fremmest i sommermånederne, hvor Arbejdsløshedsfonden som omtalt ikke ydede tilskud. Den frivillige arbejdstjeneste efter tysk mønster anså man for at være en ufarbar vej at betræde: »For det første viser erfaringerne andetsteds fra, at det er et i forhold til det samlede arbejdsløshedstal ringe antal arbej­ dere, der bliver beskæftigede ved den frivillige arbejdstjeneste, for det andet kan derved den almindelige levestandard for arbejderklassen blive udsat for svære forringelser, og for det tredje viser erfaringerne, at den frivillige arbejdstjeneste i vide kredse betragtes som den første etape på vejen mod den tvungne arbejdstjeneste, arbejdstjenesteplig- ten.«49 At D.s.U. havde været repræsenteret under Arbejdsløshedsrå­ dets forhandlinger, gjorde det ikke lettere at »sælge« loven til med­ lemmerne, hvoraf 37 % eller ca. 7.500 var i alderen 18-22 år.50 En hovedbestyrelsesresolution fra påsken 1936 indskrænker sig da også til " 7