HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5
Hans Sode Madsen tagerne. Et hold på f. eks. 40 mand i 4 måneder kan således meget vel have omfattet det dobbelte eller mere. Det siger sig selv, at spørgs målet om, hvor mange personer, der i en given periode var omfattet af loven, af denne grund var lettere stillet end besvaret. Det i oversig terne benyttede udtryk »beskæftigelsesdage« afspejler derfor i al sin uldenhed situationen temmelig præcist. Som nævnt var det statistiske grundlag, politikerne i 1933 havde som basis for arbejdet med loven af 20. maj s. å., nærmest ikke-eksi sterende. Arbejdsløshedstællingen af 30. juni 1934 faldt derfor i bog staveligste forstand som manna i ørkenen. Arbejdsløshedskassemed- lemmeme opdeltes, som det ses af vedføjede tabel, efter alder, køn, beskæftigelse, bopæl og antal tabte arbejdsdage i tiden juli 1932-juni 1934. De omkring 7.500 unge mænd, der i de pågældende to år hav de været mere end 300 dage ledige og derfor balancerede på grænsen mellem medlemskab af en arbejdsløshedskasse og kommunehjælp, på kalder sig især interesse. Efter lovens ånd var det netop sammenfaldet af langvarig arbejdsløshed og ungdomsledighed, der først og fremmest skulle tages vare på. Vender vi med dette in mente tilbage til de krasse angreb på sognekommunemes passivitet, kommer tællingen disse et skridt i møde; de mindre kommuner havde jo forsvaret sig med det lokalt set ringe antal ledige, og spredes arbejdsløshedstallet ud på Danmarks omkring 1300 sognekommuner, synes facit at blive, at be klagelserne over initiativløshed nok så meget var politisk dikteret. Det bortforklarer dog ikke en ganske reel modvilje i Venstre-kommuneme, styrket af rigsdagsgruppen og næret af den omtalte »mangel« på unge karle ved landbruget. Set fra de unges side stillede sagen sig ikke meget anderledes. Man kan selvsagt ikke efterkontrollere, hvorvidt de politiske ungdomsorga nisationers holdning har haft nogen definitiv indflydelse på dette for hold, men helt at se bort herfra vil næppe være rimeligt. Venstres Ungdom (V.U.), Danmarks socialdemokratiske Ungdom (D.s.U.) og Konservativ Ungdom (K.U.) havde i 1933 et medlemstal på ca. 85.000, hvoraf V.U. alene tegnede sig for halvdelen. Medlemsaktivi teten lå generelt højt, men når det drejede sig om arbejdsløshedsbe kæmpelsen, var kun D.s.U. aktiv. Interessant nok var D.s.U. ikke just i harmoni med moderpartiet, hvad angik den her omhandlede lov givning. På organisationens hovedbestyrelsesmøde i påsken 1933, alt
1 1 6
Made with FlippingBook