HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren

Hele landet

Hovedstad + forst.

Provinsbyer + forst.

Landdistr.

Samtlige arbejdsløshedskasser: 0 4322

6104

4656

15082

128 5 7 8

128 783

3 5 0 ( 3 5 )* 1873 (18 1) 4 3 9 8 (369) 5848 (318 ) 8390 (422) 4598 (180)

1-6

9 4

512

7 - 2 5 26-75

1298 1804 2016

13 3 7 1660 2452 1 4 4 3 1 1 1 4

1763 2384 3 9 2 2 2463 1 5 3 0

7 6 -150 15 1-3 0 0 3 OI~ 4 5 °

692 205

4 5 1 - 2849 ( 4 0 7 ) Kilde: Statistiske Meddelelser 4. rk., 98. bd., 2. hft., Arbejdsløshedstællingen 30. juni 1934, Kbh. 1935, s. 9 8 -10 1, 197-200, 2 13 -2 16 , 229-232, 238 -24 1, 269. * De i parentes anførte tal vedrører de ved arbejdsløshedskasserne personligt til­ meldte arbejdssøgende. T il tallene skal lægges 329 personer, der ikke har oplyst ledighedens varighed. Det vil huskes, at 1934-revisionen og lovforlængelsen i 1935 åbnede op for en udvidelse af arbejdsandelen. Skemaet over beskæftigelses­ foranstaltninger 1934-35 viser, at i omkring halvdelen af tilfældene forøgedes det legemlige arbejde med j/2-1 time pr. dag. Endvidere var personbidraget reguleret op til 2,50 kr., ligesom der nu ydedes til­ skud til etablering, arbejdsredskaber og -tøj. Rejsehjælpen fik der­ imod ingen betydning, idet de fleste initiativtagere fremfor at oprette lejre udbetalte »hjemmetillæg«. Tanken om stationære beskæftigelses­ lejre var ikke slået an, hvorved en væsentlig del af det oprindelige idé­ grundlag var gået fløjten. Set med iværksætternes øjne kunne rækken af praktiske forhold, der skulle løses forud for etableringen af en for­ anstaltning, være så lang og tidkrævende, at den eventuelle gode vilje ikke blev omsat i praksis. Første forudsætning var naturligvis, at der på stedet var et tilstrækkeligt antal ledige, ugifte unge mænd i alde­ ren 18-22 år, som frivilligt havde meldt sig. De to fortegnelser over beskæftigelsesforanstaltninger 1933-35 giver indtryk af, at besværin­ gerne over manglende tilslutning ikke sådan lader sig feje af bordet. Samlet og hver for sig er der jo tale om ret beskedne tal. De lister, der som grundlag for statsrefusion indsendtes til Socialministeriet, be­ kræfter antagelsen.4' Ikke blot var personkredsen lille, men måned for måned, ja, uge for uge, skete der betydelige udskiftninger blandt del