HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 79 skoleinstitutionen imidlertid som resultat af konflikten mellem ønsket om at sikre undervisning for en restgruppe af born fra fattige fami­ lier, som ikke sendte deres børn i privatskole, og de arbejdsmæssige krav som man vidste nogle af disse børn var underkastet. Hermed var grundlaget skabt for udviklingen af et aftenskolesystem, som havde en klar funktion over for et angivet klientel. Det københavn­ ske aftenskolesystem var derfor fra starten knyttet til forekomsten af børnelønarbejde i byen. Den kommunale aftenskole i København 18 14 til 1844. Den nye skoledirektion, som var blevet udnævnt i 18 13 , ventede med at træde i funktion til efter udstedelsen af reglementet. I den første tid iværksatte man undersøgelser over antallet af de børn, som ikke gik i skole og forældre og værger blev kontaktet. Samtidig blev 7 skolekommissioner oprettet til at føre tilsyn med skolerne i sognene. Først i slutningen af 18 15 oprettede man de første kommunale skoler. Om skolebygninger hertil hed det i reglementets § 52 blot at:22 »Der­ som de nuværende skoler i sognene ikke kunne modtage dem alle (d. v. s. eleverne) bør nye skoler oprettes, så snart det kan ske, og imidlertid undervisning anvises ved timelærere i de offentlige skoler, på sådan tid, da disse værelser fra den der ellers bestemte undervis­ ning kunne undværes.« Det var i begyndelsen denne mulighed man benyttede. Efterhånden blev der dog skaffet også andre lokaler, således at undervisningen i de næste 30 år kom til at foregå i lånte eller lejede lokaler i privatskoler, i de offentlige fattig- og kirkeskoler eller i nogle værelser som læreren havde lejet i et eller andet privathus.23 Disse lejligheder, der jævnligt skiftedes, og måtte tages som de kunne fås, var ifølge beretningen for året 1847 som 0ftest højst mådelige med hensyn til såvel værelset som til de ydre omgivelser. Små urenlige gårdspladser, slette og smudsige opgange, uhyggeligt naboskab og deslige. I den første tid kom al undervisning til at foregå i aftenskoler. Ved udgangen af året 18 16 var der således ifølge Collegialtidende etable­ ret 24 aftenskoler med 653 elever.24 Disse aftenskoler udgjorde ikke, som reglementet påbød det i §§ 8 og 9, et planmæssigt system af klasser, der i løbet af et barns skoletid kunne gennemløbes successivt. De 24 aftenskoler bestod af aftenklasser uden indbyrdes forbindelse,

Made with