HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

74

AUGUST WIEMANN ER IKSEN

som driftsherrens interesser betingede. Arbejdsdagen fik sin længde og intensitet herefter. Som et andet eksempel herpå kan nævnes, at en kartemaskinefabrikant Nordberg i 18 15 havde en række konflik­ ter med fattigdirektionen i København, idet han imod direktionens ønsker fortsat lod børnene arbejde uafbrudt hele dagen. Selv om sådanne forhold er kildemæssigt underbygget, må det erkendes, at der råder totalt ukendskab til børnelønarbejdets omfang. I denne artikels sammenhæng er et nøjagtigt kendskab hertil heller ikke nødvendigt. Her er det tilstrækkeligt, at det kan fastslås, at børne- lønarbejdet i det mindste havde udviklet sig i et sådant omfang, at myndighederne havde fået kendskab dertil og måtte tage hensyn i overensstemmelse hermed, jvf. den nævnte Nordberg-affære. Alle­ rede før skolelovenes fremkomst i 18 14 havde myndighederne endvi­ dere erkendt, at der kunne opstå modsætninger mellem barnets for­ pligtelser som lønarbejder, d. v. s. fabrikkens interesser, og ønsket om undervisning. I en kancelliskrivelse af 18 12 fik fabrikkerne således samme forpligtelse som forældre til at sørge for, at børnene modtog undervisning:10 »Kan dette ikke bestå med fabrikkens tarv og gang, tillades det, at børnene på fabrikkens egen bekostning undervises 2 å 3 timer daglig på en for fabrikkens tarv mere passende tid og af en erkendt duelig lærer.« I overensstemmelse med tendensen i denne bestemmelse blev un­ dervisningen i fabriksskolerne i resten af landet uden for København ofte henlagt til aftenen eller søndagen.11 Omordningen af Københavns skolevæsen faldt ikke under den store skolekommissions domæne. Samtidens interesse for skolereformer samlede sig først og fremmest om landsbyskolens reformering, et arbejde der betragtedes som et nødvendigt led i bondefrigørelsen. Hertil kom, at der i hovedstaden herskede særlige forhold, som van­ skeliggjorde et reformarbejde og hindrede en direkte overførsel af erfaringer fra landsby- og købstadsskolevæsenets reformering. Erfa­ ringsgrundlaget blev dog tilvejebragt efterhånden.12 I 1803 blev Frederik Plum, der var kendt som ivrig skolemand, udnævnt til stiftsprovst ved Vor Frue kirke i København. Allerede Oprettelsen af Københavns offentlige kommunale skolevæsen og aftenskole.