HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5
DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 73 undervises. Før, under eller efter arbejdstiden. I det følgende afsnit må der tages stilling til, om der i tilstrækkeligt omfang forekom så dant børnelønarbejde i København i 1800-tallets begyndelse. Først herefter kan man diskutere, om børns stilling som lønarbejdere har haft indflydelse på det københavnske skolevæsens udvikling. Børnearbejdet i København i 1800-tallets begyndelse. Børnearbejdets karakter og udbredelse i København i 1800-tallets begyndelse er yderst sporadisk behandlet. Rubin har knap nok strej fet spørgsmålet i sine værker. Hos de historikere, som har behandlet dette emne, f. eks. Joakim Larsen, J. O. Bro Jørgensen og Axel Niel sen foreligger der til gengæld ingen tvivl om, at en del af det eksiste rende børnearbejde havde ændret karakter i denne periode. Lavsord ningerne var under opløsning, en produktion for ukendt marked og butikssystemet trængte frem. Ifølge Axel Nielsen arbejdede børnene nu i stigende omfang i hjemmene blandt andet hos gifte svende og havde desuden mulighed for at få arbejde uden for hjemmet i små virksomheder og håndværksprægede fabrikker, der ikke var under kastet lavsregulativer. En fabriksliste fra 1822 angiver således, at der i 27 cigar- og tobaksfabrikker var beskæftiget 24 børn og 150 dag lejere.7 Udviklingen af en ændret og systematisk anvendelse af borns arbejdskraft foreligger desuden kildemæssigt underbygget med 1700- tallets manufakturer. Omkring 1800 blev denne udvikling fremmet af, at det københavnske fattigvæsen ud over at benytte børns ar bejdskraft i væsenets skoler og stiftelser også udlejede børn til hånd værks- og fabriksvirksomheder i byen. Joakim Larsen nævner her, at ca. 30 pct. af de drenge, der var udsat fra fattigvæsenets skoler, i 18 14 havde arbejde på fabrikker.8 I disse virksomheder har forhol dene for børnene næppe været blide. I en erindring fra 1854 fortæl les blandt andet følgende om børnearbejdet på en fabrik uden for København i 18 1 6 :9 »På værkstedet skulle jeg lære at spole og fik straks to væve at vedligeholde, førend jeg endnu kunne vedligeholde en, hvilket fik til følge, at jeg uophørlig fik tamp . . . Jeg måtte undertiden sulte hele dagen, thi af mangel på tid kunne jeg ikke gå hjem om middagen . . . vi skulle være på arbejde om morgenen kl. 5 . . .« Her var barnet, som andre lønarbejdere, underkastet de vilkår
Made with FlippingBook