HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OMKRING EN ENKEKASSE 59 Helt frit i luften svævede projektet dog ikke. I 17 17 havde magi­ straten givet kassen en vis formel eksistens ved at indføre følgende kryptiske bemærkning i de to protokoller: Ved begyndelsen af dette velmeente Verck har Magistraten icke underschrefuen det. Men som mand med Guds naadige bistand vil formode, at den barmhiertige Gud opwecher fromme Guds børn, der lader herved see deris Chri- stendomspligt, og efter god Tøcke med deris Christelige Gafuer hielper dette Foster frem til god Fremvext, altsaa er det af os nu- werende i Kiobenhafns Raadstue i Dag den 9. Augusti 17 17 under- schrefuet; Gud gifue fremdeelis Lycke og Velsignelse. - Præsidenten, 4 borgmestre og 8 rådmænd har skrevet under.5 Meningen med notatet var vel at forsikre borgerne om, at de trygt kunne fortsætte med at give gaver til kassen. Og gaverne blev altså ved at komme, men hvad blev det til med det, som var formålet, en enkekasse? De 32 mænds forsamling begyndte at blive utålmodig og rejste spørgsmålet i et brev til magistraten af 19. juni 1724 ; magistraten gav sig dog god tid med svaret. Det forelå først 7. august 1726, altså mere end to år senere. Men nu skulle der så også ske noget. Kassen skulle træde i funktion. Som regulativ kunne man bruge det gamle udkast med nogle småændringer i h. t. det af Politi- og Kommerce- kollegiet i sin tid fremførte. De 32 mænd havde ønsket at enkekassen blev kongelig oktrojeret. Det mente magistraten var overflødigt. Rådmand Lauritz Fogh, der hidtil havde bestyret de indkomne mid­ ler, blev fritaget for hvervet, og kassens fremtidige administration blev lagt i hænderne på tre medlemmer af de 32 mænds forsamling, Johan Rehling, Diderich Barthold Bechmann og Christian Gierløf. Kassen ejede på dette tidspunkt ca. 1500 rigsdaler croner, hvoraf de 1000 var udlånt til Mathias Halkier mod pant i hans gård i Vimmelskaftet, medens resten var udlånt til kongens kasse. Endvi­ dere havde kassen ca. 870 rigsdaler courant liggende i kontanter i rådhusets pengekiste. Tre portioner å 100 rdr., som var lovet til kassen, var endnu ikke indbetalt. Som et kuriosum kan nævnes, at 80 rdr. af beløbet i rådhuskisten bestod af »gamle toskillinger«. De har fyldt godt.6 I lobet af 1727 foretog man derefter indskrivninger i enkekassen. Reglerne gik ud på, at man kunne tegne sig for et normalbeløb på 100 rdr., eller, om man ønskede det, to trediedele eller én trediedel