HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

58

SIGURD JENSEN

pålæg om at overveje, om en sådan hjælpekasse kunne etableres. Men bortset fra at der blev anskaffet to fine protokoller, således at alt sagen angående kunne blive behørigt indført in duplo, skete der fore­ løbig ikke mere. Folk fik andet at tænke på. Landet kom i krig, og i hælene på krigen fulgte pesten. 1 7 1 1 - 1 2 døde en trediedel af Køben­ havns indbyggere af denne frygtelige sygdom. Tanken om en hjælpe­ kasse for enker blev lagt på hylden for en tid, men ingenlunde glemt. Om ikke andre så skulle borgerkonerne nok huske den, og det blev ikke mindst takket være kvindernes indsats, at den overlevede og efterhånden blev realiseret. I efteråret 1 7 1 1 meddelte Maren Simonsdatter, enke efter køb­ mand Peder Mortensen, at hendes mand kort tid før han blev syg, havde bestemt, at foruden de midler han havde lovet til kirke, skole og de fattige skulle der gives 200 rdr. til den kommende enkekasse. Kommunalbestyrelsen førte omhyggeligt dette løfte til protokols, men nogen tid efter indlod Maren Simonsdatter sig i et nyt ægteskab, og hendes nye mand, Gregorius Nielsen, var absolut uvillig til at rykke ud med pengene. Så anlagde man sag mod ham; den kostede 8 rd. 64 sk. i sagsomkostninger, men den blev vundet, og 22. decem­ ber 17 16 måtte Gregorius Nielsen — formentlig tænderskærende - aflevere de 200 rigsdaler + påløbende renter på rådhuset. Det har nok knebet med julestemningen i det lille hjem.2 I efteråret 1 7 1 1 døde Marie Thoer Larsøns, en bryggerenke der boede i Rådhusstræde. Hun havde bestemt, at enkekassen skulle have 200 rigsdaler croner, og hendes slægt så helt anderledes på det end Gregorius Nielsen. De rundede af egne lommer beløbet op til 300. Men så skete der noget, der let kunne have betaget andre glade givere lysten til at støtte den projekterede institution. Den kongelige kasse modte op og lånte de 300 rdr. Landet var i krig og fattedes penge. Til alt held lykkedes det dog efter et par års forløb igen at vriste pengene fra kongen.3 I de følgende år arvede kassen enkelte mindre beløb, og i 17 18 indkom der en så betydelig sum som 1000 rigsdaler, testamenteret til kassen af Cathrine Jorgensdatter, enke efter rådmand Christopher Iversen (testamentet oprettet 17 1 4 ) ,4 og andre betydelige arvegaver blev stillet kassen i udsigt. Den begyndte at blive rig, skønt den egentlig slet ikke eksisterede endnu.