HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

57

A F S I G U R D J E N S E N OMKRING EN ENKEKASSE

I de første år af 1700-tallet var der interesse for at få bedre styr på de sociale forhold. Regeringen bestræbte sig for at få udryddet eller i al fald nedbragt tiggeriet, ligesom den efter fattig evne støttede private bestræbelser på at skabe social tryghed. Den private indsats rettede sig bl. a. mod enkeforsørgelse. Hvis en kvinde var sluppet nogenlunde helskindet gennem den periode, hvor hun skulle føde sin mand børn, havde hun en fair chance for at overleve ham. Så enhver ordentlig ægtemand måtte være interesseret i at skaffe sin eventuelle enke rimelige eksistensvilkår. Skulle han vise sig efterladende på dette punkt, ville han jo nok blive mindet om sagen inden for hjem­ mets fire vægge. Overvejelser af denne art må dog formodes at have været begræn­ set til det velstillede borgerskab. Almuen havde intet at lægge til side af til sikring af fremtiden. Inden for denne befolkningsgruppe —den langt overvejende del af befolkningen - måtte man som altid sætte sin lid til familien, hvilket igen i hovedsagen ville sige børnene. En af de samfundsgrupper, som i det store og hele var velfunderet økonomisk, var præsterne. De havde visse enkekasser og havde haft det i en menneskealder. Det fristede til efterlignelse. I 1707 fik militæ­ ret en enkekasse, 1708-09 beskæftigede tanken om en enkekasse for borgerskabet kredse i København, i sommeren 1709 begyndte sagen at tage form.1 I juni 1709 lå der en kongelig skrivelse på magistratens bord. Den indeholdt projekt til en »hjælpekasse« for borgerenker i København, baseret på indskud. Initiativet til projektet må formodes at være ud­ gået fra de patricierkredse, der var repræsenteret i magistraten og de 32 mænds forsamling. Tidspunktet falder nogenlunde sammen med den ændring af magistratsvedtægten, der lige havde fundet sted (i 1708). Dette projekt havde været forelagt for Politi- og Kommerce- kollegiet, der havde foreslået visse ændringer, og magistraten fik nu