HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

132

SIGURD JENSEN

Spørgsmålet var så, om Hedebols tale havde imødekommet disse forventninger. Ja , hvad fortiden angik, da havde borgmesteren ve­ modsfyldt lagt en krans på det afsluttede regnskabsårs båre; ba­ lance blev der, men kun ved at stryge de vedtægtsmæssige henlæg­ gelser, altså ved på ny at angribe kommunens formue. —Men, - fortsatte han - var der da slet ingen kranse til fremtiden, ingen sejrs­ kranse, ingen laurbærkranse, ingen håbets kranse? Jo , vist så! Der var både et vist lyssyn, som vi nu har hørt uddybet i den første tale, der er blevet holdt i aften (altså: Ole Andersens tale), der var frem­ tidsperspektiv og fremtidsplaner. Og nu da vi taler om kranse, må vi have lov til at sige med digteren, at den skønneste krans bli’r dog din, Sankte Hans! Når beboerne på Set. Hans engang om 30 år eller så - thi før bliver det vist næppe - sanker valnødder i sækkevis, vil et kor af nødde- høstere istemme en hyldestsang til minde om hin vidtskuende køben­ havnske borgmester, der i den ondeste krisetid for land og folk ud­ foldede en så strålende opfindsomhed for at gå krisen i møde. Jeg siger: hvilken stolt dag, når vi er blevet selvforsynede på valnød­ dernes område. Om en menneskealder tør vi håbe at have sikret de 345.000 kr. årligt for landet. Hvilket lysende perspektiv! Hvis borg­ mesteren lever til den tid, vil der blive rejst æresporte for ham. Men hvad man i mellemtiden skal bestille på Set. Hans, er et andet spørgsmål. Jeg ved ikke, om borgmesteren så forleden, at vi årlig importerer for 300.000 kr. honning. Der var måske her en idé. Der kunne i hvert fald være mulighed for, om jeg må sige, en bibeskæf­ tigelse. Men i hvert fald har vi jo nødderne at falde tilbage på. Om ikke andet har borgmesterens opfindsomhed kildret vor humo­ ristiske sans. I løbet af utrolig kort tid fik medlemmerne sidste tors­ dag afleveret alle de vittigheder og ordspil, der kan siges i den an­ ledning . . . osv. osv.30 Bindslev havde høstet en retorisk triumf og den stive, højtidelige Hedebol var blevet til grin (og det var der en del, der undte ham), men de resultater, man nåede i denne debat med henblik på bekæm­ pelsen af krisen, var kummerlige.