HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

120 SIGURD JENSEN mesteren for magistratens 2. afdeling havde blandt andre opgaver den at tilrettelægge byens budget samt udstikke rammerne for tjene- stemændenes antal og løn, før disse forhold gik til endelig afgørelse i borgerrepræsentationen. Når hver enkelt afdelings borgmester havde sine forslag færdige vedrørende disse områder, oversendte han dem til 2. afdeling, og her blev de samordnet - og i reglen beskåret —inden det endelige budgetforslag blev opstillet. Herefter gik for­ slaget til overpræsidenten, der var den der formelt forelagde det i borgerrepræsentationen. Dette var imidlertid efterhånden en tom formalitet. Vilh. Jespersen (der en tid var den embedsmand i 2. af­ deling, der rent faktisk tilrettelagde budgettet) fortæller, hvor­ ledes han hvert år foretog den »rituelle« handling at »vandre op til overpræsidiets sekretariatschef og indhente hans tilladelse til at trykke hans navn som paragraf under rådstueplakaten om det ved­ tagne budget, - den han gav med et haruspicalt smil.«12 Den afgørende indflydelse på de centrale økonomiske afgørelser indenfor den københavnske administration lå således hos 2. afde­ lings borgmester, naturligvis under forudsætning af, at han havde politisk rygdækning i magistraten og borgerrepræsentationen. Men da det største parti havde besat denne borgmesterpost, og partiet i disse år havde absolut flertal begge steder, skulle det ikke være no­ get større problem. Borgmesteren for 2. afdeling var følgelig magistratens vigtigste person, selv om overpræsidenten formelt var magistratens formand, og selv om borgmesteren for 1. afdeling nu og da kunne slå sig lidt i tøjret og pukke på, at det jo dog i hvert fald var sådan, at sager der ikke umiddelbart kunne henføres til nogen bestemt afdeling, be­ handledes af første. Ikke mindst den lille, energiske Ernst Kaper, 1. afdelings borgmester siden 19 17 , havde svært ved at acceptere, at nogen anden borgmester var mere betydningsfuld end han. Så længe Jens Jensen var borgmester for 2. afdeling, var det hele dog ganske ligetil. Hans position var sådan, at ingen drømte om at betragte ham som andet end magistratens førstemand. Men nu skulle han altså have en afløser. Jens Jensens egen kandidat til posten var P. J . Pedersen,13 men han havde både Stauning og Frederik Andersen imod sig, og det var unægtelig modstandere i sværvægtsklassen. Hvad Frederik Ander