HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

BORGMESTER PEDER HEDEBOL

1 1 9

Pedersen havde fået en traditionel boglig uddannelse, gennem den fattige drengs »universitet«: seminariet. Hedebol havde erhvervet sin - betydelige - viden og kunnen ad den hårde vej. Det sidste gav ham et vist plus i mange partifællers øjne, medens det hos nogle skadede P. J. Pedersen, at han var lærer. Hos partiet Venstre domi­ nerede lærerstanden (sammen med gårdejerne); socialdemokraterne var betænkelige ved tendenserne hos dem selv til en lignende udvik­ ling. Både fysisk og psykisk var de to mænd meget forskellige. Den store, stærke Hedebol med tyrenakken og det olme blik var en mand der ligesom krævede plads omkring sig. P. J . Pedersen var en lille, spids herre, skarp i argumentationen, men med betydelige evner til at tie stille, når det var det mest hensigtsmæssige. Der er bevaret en smule arkivalier10 efter ham, og de viser bl. a., at han som skole­ mand lagde vægt på flid og disciplin, selv om korporlig afstraffelse skulle være nødvendig. Avancement. I foråret 1924 dannede Th. Stauning en socialdemokra­ tisk regering. Det gav oprykning på rådhuset, for Stauning var (si­ den 19 19 ) borgerrepræsentationens formand. Denne plads tilfaldt nu P. J . Pedersen. Han kan tænkes at have været lidt skuffet over, at han ikke som i 1920 blev undervisningsminister; på den anden side må han vel have været klar over, at han ikke var i kridthuset hos Stauning.11 At blive borgerrepræsentationens formand var jo heller ikke ringe. Nogle måneder senere blev der imidlertid på ny mulighed for avancement på rådhuset, og denne gang var det en større bid end formandsposten det drejede sig om. J. Jensen ønskede at trække sig tilbage som finansborgmester og i stedet overtage stillingen som over­ præsident, der var blevet ledig. Denne stilling var mindre krævende, rent arbejdsmæssigt, end borgmesterstillingen, og Jens Jensen var efterhånden kommet op i årene, tilmed havde han i 1924 været ude for et færdselsuheld, hvorved han var kommet alvorligt til skade. At hans efterfølger skulle være enten P. J . Pedersen eller Hedebol, lå nogenlunde klart. Men hvem af dem? Lad os nu et øjeblik se på omfanget af den den ledige borgmester­ stillings kompetence. Efter den daværende forfatning var der i Kø­ benhavn fem borgmestre, der i princippet var ligestillede. Men borg