HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5
99
K Ø B E N H A V N E R E O G S Ø N D E R J Y D E R
AF HARALD JØ R G E N S E N
1 i g jg fejrer »Hovedstadens Grænseforening« som den ældste af de eksisterende sønderjyske foreninger i København sin ioo-årsdag. I den anledning præsenterer dr. Harald Jørgensen i efterfølgende arti kel foreninger og organisationer samt kendte københavnske borgere, der gennem de 100 år har deltaget i arbejdet for Sønderjylland. I »Nationaltidende« for 24. januar 1879 kunne man læse et »Opraab til Slesvigere« om at komme til stede i restaurator Simons lokaler på Købmagergade sondag den 26. januar om aftenen for at danne en forening af slesvigere. Blandt underskriverne var foruden restauratør Simon inspektør Juh l og detailhandler Kristensen. Der holdtes nye møder såvel 2. februar som 2. marts, og resultatet blev oprettelsen af en »Sønderjysk Forening«, der i starten fik 84 medlemmer. Det var hverken den første eller den sidste sønderjyske forening, som blev grundlagt i København, men den er i dag den ældst eksisterende. Allerede på krigens første dag i 1864 blev danske embedsmænd i Sønderjylland fjernet fra deres embeder af de indrykkende preussi ske og østrigske tropper, og i de følgende uger og måneder fulgte adskillige efter. De søgte vel ikke alle til hovedstaden, men det har nu nok været et ret anseligt antal, der tog hertil. Krigens sørgelige gang medførte, at de ingen mulighed havde for at vende tilbage til de embeder, de havde beklædt, og i statsrådsmødet 28. oktober 1864 underskrev Christian IX deres afsked af dansk statstjeneste. Blandt de afskedigede var både departementschefer og retspræsidenter, men også et betydeligt antal post- og toldtjenestemænd i beskedne stillin ger. For nogle af dem åbnede der sig senere mulighed for genansæt telse, men de fleste måtte henleve resten af deres liv på vartpenge eller førtidspension. Ved hærloven et par år senere fik de civile em bedsmænd følgeskab af et betydeligt antal officerer med højere og lavere charge. Sammen med embedsmændene var der adskillige almindelige søn 7 *
Made with FlippingBook