HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

129

KØBENHAVNSKE BORGERHUSE 1600-1650

der i den ene ende af de større forhuse var indrettet en enkelt leje­ våning. (Sebl.a. side 102). Lejevåningeme nævnes i de københavnske arkivalier helt tilbage til 1400-årene, vi aner blot intet om, hvordan de har været indrettet, idet ingen af de lejevåninger, som er blevet registreret under nedriv­ ninger eller gennem bygningsarkæologiske undersøgelser synes at gå tilbage dl tiden før 1600. Bedst undersøgt er det endnu eksisterende hus Set. Annægade 14 på Christianshavn, der er den eneste tilbage­ blevne af en række på ialt ti våninger, som Johan Lauridsen lod op­ føre i årene mellem 1622 og 1635. (I 1630 stod i alle tilfælde en del af våningerne under tag.47 Set. Annægade 14 er et fire fag (5,3 m) bredt og knapt 8 m dybt enetages bindingsværkshus med højt styrterum og en høj stejl tagrejs­ ning. Det østligste fag (op til nr. 16) optages af en gennemgående forstuegang. Mod gaden har vi en 4,5 m dyb stue og mod gården et tofags kammer og et etfags køkken med åben skorsten. En indfyrings­ åbning i køkkenskorstenens bagvange viser, at stuen i ældre tid blev opvarmet med bilæggerovn. I Holmensgade, som forsvandt i forbindelse med Bremerholms an­ læggelse, lå der en række toetages lejevåninger, hvoraf nr. 7 9 og 11 blev målt og undersøgt under nedrivningen i 1932.48 I det følgende skal vi se lidt nærmere på nr. 7, som var det bedst bevarede i den iøvrigt meget stærkt ombyggede husrække. Det var en fire fag (6 m) bred og 6,8 m dyb bindingsværksbygning med højstolper i gårdsiden. Husets oprindelige gadeside var forlængst udskiftet med grundmur. 9