HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

128

HANS HENR IK ENGQV IST to selvstændige lejligheder. Mens vi nok må lade dette stå hen i det uvisse, får vi til gengæld god besked om trappeforholdene, idet der på plantegningen er vist to firkantede vindeltrapper, som foroven mun­ der ud i en svalegang, der strækker sig over gårdsiden i hele dens længde. De to langhuse, vi sidst har beskæftiget os med, har bl.a. det til­ fælles med gavlhusene fra Magstræde og Strandgade, at de er ud­ styret med en centralt placeret skorsten, der betjener samtlige fyr­ steder. Det er ydermere karakteristisk, at de alle - uanset om de ven­ der gavlen eller langsiden mod gaden - er disponeret med to rækker rum bag hinanden, hvoraf den forreste optager ca. 3/5 af den fulde husdybde. (Dette sidste gælder dog ikke Magstrædehusene, hvis ho­ vedskillerum ligger nogenlunde i midten.) At der heller ikke, hvad den øvrige del af planudformningen angår, behøvede at være nogen afgørende forskel på langhus og gavlhus, fremgår af en sammenlig­ ning mellem »De syv Søstre« og Strandgade 28. Endeligt er det på­ faldende, at de tre af husene indgår i seriebebyggelser, som er opført med salg eller udlejning for øje. I denne forbindelse er det ganske op­ lysende, at »De syv Søstre« i 1668 omtales som »Henrich Mullers Bo­ der«.46 Også dobbelthuset må vel iøvrigt opfattes som en art speku­ lationsbyggeri ; uanset om det har omfattet to eller fire lejligheder. De københavnske lejevåninger Langt tilbage i tiden har en stor del af byens mindrebemidlede ind- byggere boet til leje i småhuse opført af den bedrestillede del af be­ folkningen. Disse lejevåninger eller boder, som de ofte benævnes, var i reglen sammenbyggede i kortere eller længere rækker alt efter grun­ dens størrelse og bygherrens formåenhed. I mange tilfælde var de op­ ført som en randbebyggelse på de store ejendomme, hvor disse græn­ sede op til baggader og stræder. Som en yderligere udnyttelse af bag­ arealerne var der ikke sjældent vinkelret på gaderne anlagt smalle »gange« bebygget med boder. Selv inde på gårdspladseme kunne der ligge lejevåninger. Hvor arealet var knapt tilmålt, drejede det sig kun om et enkelt hus, mens der andre steder fandtes længer med tre til fire våninger på rad. Boderækkeme kunne dog også udgøre selvstæn­ dige ejendomme, der fortrinsvis var placeret langs sidegaderne i de mindre attraktive dele af byen. Iøvrigt var det ikke ualmindeligt, at