HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER 67 fik »Perle Farve« naturligvis, men der er ikke tale om forgyldning. Den dukker først senere op i bygningen. Karmarch fik desuden tid til et bord »massered og mahlet med Blomster«. Informator, det vil sige tegnelærer, ved Kunstakademiet siden 1751 Emst Heinrich Løffler præsenterede sin regning for »Tapehten Mahlerey« i 2 »Stuben«, hvor han udførte »6 grosse und 6 kleinere welche den Bezug ausmachen«. For »4 Dier (Dør?) Sticke« forlangte han sig be­ talt med 3 rdl. stykket.53 Forinden havde tapetserer Niels Jensen opsat voksdug og ubleget lærred. Det er førende håndværksmestre, flere med hoftitel knyttet til navnet, som sætter hinanden stævne bag Amaliegadefacaden. Og det er langt fra det eneste sted; gang på gang arbejder de ved samme byggeri eller hos hinanden, hvorved Frederiksstaden får en helt pro­ vinsiel tone. En Eigtved-klike tilmed, som Pfeiffer kunne følge fra sin lejlighed på 1. sal hos bødker Jan Jansen i Amaliegade 1 1 , mens Bæsecke sandsynligvis holdt til i baghuset ved Amaliegade 15.54 Byggeriets omkostninger kan ikke beregnes eksakt for Amaliegade- gårdene. De bevarede regninger angår blot det, som stod i forbin­ delse med boopgørelsen efter Bæsecke i 1756, og bliver for begge gårde ca. 5500 rdl. Hvad der tidligere er blevet betalt af bygherrerne kan ikke konstateres, og deres egen arbejdsindsats kan heller ikke udmøntes i rigsdaler og skilling; dertil kommer, at Amaliegade 15 blev gjort færdig af en ny ejer, således at regnskabet yderligere slø­ res. Men en brandtaksation og en prioritetsvurdering giver den om­ trentlige byggesum: 15000 rdl. for Amaliegade 15 og 17500 rdl. for Amaliegade 17. Dermed var gårdene rykket op i den dyrere klasse.55 Stenhuggermestrene lånte i fællesskab 15000 rdl. til opførelsen i Land- militæretatens Pensionskasse; det var her Joseph Zuber kautione­ rede.56 Pfeiffers svigermoder, Anna Sophia Wachsmuhten, stillede 1200 rdl. på højkant til byggeriet, mens Pfeiffer alene fik 800 rdl. fra Holmens Kirkes Fattigskoles midler.57 For det resterende kan der ikke gøres rede, men det klarede bygherrerne vel af egen lomme. 3. juledag 1755 blev Bæsecke syg, og der måtte tilkaldes læge. Trods dennes anstrengelser gik det sikkert ned ad bakke med stenhuggerme­ steren, og det har måske fremkaldt regnskabsopgørelsen af 3. januar 1756. Svindsoten bed sig fast, og den 16. marts måtte Pfeiffer an-

5*