HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5
TORBEN EJLERSEN
6 6
Hospital og fra Amalienborg.46 Bæsecke og Pfeiffer overlod opmurin- gen af bygningskomplekset til hofbygningsinspektør G. D. Anthon, som i 1 7 5 1 havde fået borgerskab som murermester.47 En enkelt be varet, men ganske vist beskeden murerregning på 44 rdl. viser An- thons tilknytning til byggeriet, og derudover dokumenterer hans revers på 1000 rdl. til stenhuggermestrene, at han finansielt var in volveret i Amaliegadegårdene. Anthon stod i øvrigt som allerede nævnt fadder til Bæseckes yngste datter. Tømrerentreprisen tilfaldt hoftømrermester Joseph Zuber, der havde udarbejdet overslag til den toldfrie indførsel. Et par regninger sikrer hans nærværelse. Zuber optrådte endvidere som kautionist for Bæsecke og Pfeiffer i forbin delse med to lån i 1754 og 1755 på i alt 15.000 rdl.48 Snedkerarbejdet var lagt i hænderne på hofsnedkermester Claus Harms og Johan Lutgen, hans kompagnon, der netop havde afsluttet store opgaver i Moltkes palæ ved siden af.49 De deltog også i over slaget fra 1753. Vindueskarme, døre og paneler, porte, skabe og anretterbænke samt trapper og gelænderværk udfylder deres regning. Glarmesterens besøg er omtalt, og de nødvendige beslag, hollandske hængsler, låse, nøgleskilte og dørgreb af messing - dette materiale kun til de fornemme rum - påtog kleinsmed Jens Jacobsen Ørslev sig at montere ind imellem sit arbejde på det Schackske palæ.50 Om Eigtved gav retningslinier for interiøret, siger de undersøgte kilder ikke noget om. Urban Berg og Johan Georg Schmidt, begge hofblikkenslagere og på samme tid beskæftiget i det nævnte palæ,51 tumlede deres »dup- pelten verzinten Blech« på bygningernes skotrender og nedløbsrør - og kvistene. De dyppede også penslerne i rødbrun oliefarve. Under trappeløb og lofter var det gipser Christoforo Lorenzo Fossati, som regerede. Denne italiener, hvis onkel Giovanni Battista Fossati deltog i udsmykningen af Moltkes riddersal, og hvis titel af hofstukkatør nevøen overtog - sammen med enken52 - ønskede sin betaling pr. kvadratalen, hvilket for hver gård androg 1766 kvadratalen. Hos begge bygherrer opsatte Fossati »ein Logement mit Ornamenten«; det må være beletagens to 3-fags sale til gaden, hvor brandtaksatio nerne registrerer »Stocketur Arbeide«. Det blev malermester Peter Karmarchs tur. Han anstrøg skorste nene 3 gange med en lys »Steen Kollør«, det indvendige træværk
Made with FlippingBook