HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

ER INDR INGER II

2 5 1

slagsang »Du som aldrig har skuet den gryende dag, rejs Dig arbej­ derungdom til kamp for Din sag«. Der var kun 2 vers, men hvert af dem fyldte 20 linjer, og den blev derfor kaldt for Novellen. Fra den tid husker jeg også Harald Jensen som en slank, lyshåret og let krøllet ung mand. Han fik i 1924 en god position som leder af Arbejdernes Oplysningsforbund, men også ham bortrev døden fra en yderligere karriere. Derimod levede Julius Hansen til op mod de 80 år. Ham mindes jeg fra dengang som en ung mand med kunstnerslips, der gik rundt og falbød S.U.s blad »Fremad«. Da Julius Hansen i 1937 som formand for borgerrepræsentationen modtog Christian X på Køben­ havns Rådhus i anledning af regeringsjubilæet, indledte Kongen med at sige: »Herr Borgmester«? Da så Julius i 1938 blev valgt til borg­ mester, kunne han spøgende sige, at han var den eneste kongelig ud­ nævnte borgmester. I 191 5 blev jeg medlem af S.U., og jeg deltog i de følgende år meget interesseret i mødevirksomheden, uden dog nogensinde at aspi­ rere til bestyrelses- eller andre tillidsposter. I 1916 blev der i Rådhus­ kælderen afholdt en serie foredrag på højt plan, og der blev udsat bogpræmier for de bedste referater af foredragene. Jeg fik en tredie- præmie, medens førstepræmien gik til Vald. Pedersen, der senere blev radikal kommunalpolitiker. Det spøgte vi to meget med, da vi mange år efter mødtes i borgerrepræsentationen. Jeg var medlem af S. U.s centralafdeling, og her kom alle de store kanoner: Ernst Christiansen, Julius Hansen, Sigv. Hellberg. Jeg husker også Johannes Nielsen, der engang blev fejret ved en sammen­ komst i anledning af, at han var blevet frigivet efter lang tids sulte­ strejke som militærnægter. Dengang var det altså ikke så komfortabelt at være militærnægter, som det synes at være blevet nu om dage. Fra et møde i den lille sal i Rømersgade, hvor der diskuteredes pla­ nerne om en reorganisering af S.U.s struktur i hovedstaden, husker jeg en lille spirrevip, formanden for Brønshøj afdeling. Det var Astrid Petersen, senere Skjoldbo, der med rivende tungefærdighed og fana­ tisme fremmanede de katastrofale følger det ville få for S.U., såfremt der skete Brønshøj afdeling noget. Hendes intelligens var der ikke noget i vejen med, og hun blev et meget værdsat medlem af borger­ repræsentationen, hvor hun ligesom jeg sad i 32 år. Der var i S.U. en kritisk holdning overfor moderpartiet, og revolu