HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

TORBEN EJLERSEN

86

i 181 2. Ganget med M. Rubins husstandstal fås 1 9 1 1 personer, mens folketællingen i 1834 havde 2509 til facit. Der kan således til det nye gadeanlægs andre dyder — grundmur, flere og større rum pr. lejer - lægges en væsentligt mindre befolkningstæthed. 8 . En lejekaserne ved Rosenborg Have »Jeg tør paastaae, at ikke een blandt ti af de nye Bygninger, jeg hidtil har set, ere bygte for de lavere Stænder«, erklærede en skribent i 1807 om det københavnske byggeri i almindelighed.114 Denne på­ stand turde gælde for Kronprinsessegade, og man kan udmærket følge ham, når han videre udvikler, at alle værelser indrettes »efter Middelstandens og de høiere Stænders Tarv og Beqvemmelighed«. Om byggeriet alene skete i »egennyttige Hensigter«, som det hævdes, er vanskeligere at trænge til bunds i. I stadskonduktør J. H. Rawerts forslag af 1. juli 1795 om at skaffe byggepladser på en del af Rosenborg Have var der udelukkende tænkt på dem, som mistede ejendom ved gadereguleringen.3 Derimod blev grundene langs den nye gade efter den kongelige resolution af 1 1 . sep­ tember samme år ikke blot forbeholdt dem, som direkte berørtes af reguleringen, men enhver interesseret kunne nu komme i be­ tragtning. I 1797 og dermed før auktionen var stadsbygmester P. Meyn inde på den tanke, at man, hvis det skønnedes nødvendigt, kunne opføre boliger for fattige familier blandt andet i »den nye Gade som formenes at anlægges ved Rosenborg Hauge«.115 Ovenfor blev den enklave berørt, hvor et meget stort antal hånd­ værkere fra skifteklasse 5 boede til leje. Skt. Annæ Vester 409 be­ nævnt Sølvgade 7 indtil nedrivningen i 1959, må afgjort have stillet den tidligere citerede kritiker tilfreds. I en auktionsplakat fra 1809 hedder det nemlig om denne ejendom: »Saavel For- som Baghuus ere indrettede til Vaaning for smaae Familier«.110 Den var ikke opført på opfordring af nogen myndighed, og der synes ikke at have ligget specielt ideeile motiver bag fra bygherrens side. Denne var murermester Melchior Henrich Petermann, bekendt ved sin indsats under branden i 1795, hvor han var med til at redde Holmens Kirke fra flammerne. Ved sin død i 1803 beklædte han posten som vicebrandmajor.117