HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

KRONPRINSESSEGADE 65 Den længe ventede beskyttelse af Rosenborg Have kunne derpå bringes til udførelse. I håndværkerregningerne kan man nøje konsta­ tere materialer, priser og lønninger samt i store træk følge byggeriets afvikling.'’2 Porte og pavilloner skød i vejret. Parkgaden understregedes af det luftige gitterværk, og samtidig virkede pavillonerne som over­ dimensionerede piller, som kunne danne modvægt til den stejle gade­ væg overfor; gadebredden tillod, at husene kunne føres indtil 24 alen i vejret. Flere af pavillonerne var under tag i november 1804, -- og Harald Langbergs formodning om den oprindelige tagbeklædning kan bekræftes03 — da P. Meyn indberettede, at »adskillige Gadedrenge undertiden kaste Steen op paa Bliktagene over de Boutiqver, som ere anbragte mellem Jerngitterværket for Rosenborg Slotshauge, samt at Tagene ville blive betvdeligen beskadigede, dersom denne Uorden ikke hæves«.64 Stadsbygmesteren meldte 7 pavilloner klar til udlejning fra påske­ flyttedag 1805, nemlig de 5 nærmest Gothersgade samt 2 ud for Dronningens Tværgade. De øvrige 7 stod parat året efter.65 Forinden var retningslinierne for deres brug afstukket, idet myndighederne fra­ bad sig værtshusholdere, spækhøkere, øltappere, slagtere, fiskeblødere eller nogen »Næring eller Handel, der kunde give Anledning til nogen slags Uorden eller Vanziir«.61 Hensynet til den kongelige have og ønsket om at skabe et eksklusivt beboelses- og forretningsstrøg spillede tydeligt ind. De første 7 pavilloner blev straks lejet ud i foråret 1805, men det kneb med de følgende, som stod ledige fra påskeflyttedag 1806 og fra 1 til 1 y2 år frem.60 Denne tilstand, som efter Nyeste Skilderie af K jø ­ benhavns opfattelse lignede en »Generalbanquerot«,67 kaldte imidler­ tid opfindsomheden frem. Overhofmarskal A. W. Hauch så således gerne havens »nye grønne Bænke« vel opmagasineret for vinteren, men fik afslag: husvilde efter bombardementet i 1807 kom i første række. Bedre gik det ikke den fantasifulde murermester Carl Christian Mårtens, hovedentreprenøren ved opførelsen af indhegningen, da han forhørte sig, om én af de tomme pavilloner kunne »ventes overladt til Brug for en sygelig Mand, der, naar han spadserede i Haugen, ville benytte samme som Hvilested«.68 Ved hjælp af Rentekammerets papirer kan udlejningen, som skete efter auktion, følges fra 1805 til 18 17 . Dette tidsrum omfatter 320