HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

54

TORBEN EJLERSEN

trykke prisen, hvis man skred til auktion nu ved Rosenborg Have. På grundlag af de indkomne skrivelser fra Adelgadeboerne blev det Erstatningsfondens juridiske konsulent, højesteretsadvokat Niels Hof- tveds opgave at udarbejde en betænkning. Den 30. juni 1798 forelå hans Pro Memoria, ifølge hvilket ingen kunne dokumentere nogen ret til uigenkaldelig lysning.17 Rentekammeret fandt fremdeles ikke tiden moden til auktion; derimod diskuterede man grundigt prin­ cipperne almenvel kontra privat ejendomsret: Gav man Adelgades beboere vindues- og lysningsret, ville dette lægge servitut på bygge­ pladserne. Derved forringedes disses værdi, når køberne ikke kunne bebygge deres lodder helt op til bagskellet, og følgelig blev det offent­ liges indtægt ringere. Omvendt burde beboerne i Adelgade ikke lide tab ved en foranstaltning - den kongelige gave - som havde »almin­ delig Fordeel til Øyemeed«. Flere af dem havde således haft vinduer mod Rosenborg Have i lang tid omend ikke nok til at vinde hævd derpå. Det ville derfor være »trykkende« for grundejerne, om de skulle miste den lysning, uden hvilken deres ejendomme ville blive forringet. Rentekammeret overvejede derfor, om beboerne skulle gives forkøbsret til de 10 nærmest liggende alen af byggepladsen.18 Slotsgartner ved Rosenborg Have Peter Lindegaard kunne som stedkendt hurtigt udpege to ejendomme med beboelsesrum med vin­ duer ind mod haven.19 Derudover var der ganske vist nogle lysthuse, men dem havde man intet tilovers for. Ejerne ville sikkert opgive disse lysthuse eller skaffe sig lysning fra et andet verdenshjørne, ræsonne­ rede man. Myndighederne ville dog tage hensyn til de nævnte to ejendomme; ikke ved at give ejerne forkøbsret, men ved at foreslå, at køberne af grande ud for skulle forpligte sig til ikke at bygge nær­ mere end 3 alen fra plankeværket. Forslaget approberedes den 20. marts 1 799-20 Som led i de sidste forberedelser til den første auktion gik stadskon­ duktør J. H. Rawert i gang med at fremstille et kort over den rosen­ borgske grand.21 I samme forbindelse gjorde stadsbygmester P. Meyn den 6. august 1799 opmærksom på, at hjørnerne i den nye gade skulle »brækkes« for at være i overensstemmelse med reglerne.22 Derved korrigerede han åbenbart en mangel ved J. H. Rawerts kort, som var blevet forelagt ham til udtalelse. Den nye gade skulle ikke savne, hvad der blev så karakteristisk for klassicismens København.