HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
VOR FRUE K IRKES REL IKV IER 31 være identiske med tidligere nævnte relikvier, men hverken St. Leode- garius eller lys fra renselsesfesten og palmegrene er omtalt andetsteds i fortegnelsen. Hvis disse også forud for 15 15 har hørt til Frue kirkes re likvieskat, må de skjule sig blandt de mange unævnte relikvier. Umiddelbart virker den samling relikvier, der blev gemt i tårnspiret sammenbragt og heterogen, men det gælder relikviesamlinger i al al mindelighed. Lige siden Konstantins moder Helena genfandt Kristi kors i Jerusalem - en begivenhed, som i kirkerne siden fejredes som »korsets opfindelsesdag« den 3. maj, korsmesse om våren - havde splinter af korset hørt til Kristenhedens mest dyrebare relikvier. Derfor startes i 15 15 ligesom i Lund i 114 5 med »et betydeligt stykke (nota bilis pars) af det hellige korsets træ«. I Lund følger derefter »af Her rens moders hår og klæder«, mens der i København slet ikke blev an bragt relikvier med tilknytning til jomfru Maria. Det kan undre, da kirkespiret - eller i alt fald tårnet —dog var en integrerende del af hele det bygningsværk, der var indviet til jomfru Maria. Man kunne vel ikke så godt fjerne Maria-relikvier fra de tre Mariabilleder, hvoraf det nye, forgyldte Mariabillede blandt sine 10 relikvier i øvrigt ikke havde nogen med tilknytning til guds moder, men i »den forgyldte mon strans« havde man et stykke af jomfru Marias underkjortel (tunika), og i »det hvide æg med en pelikan på« fandtes en stump (jord) af det sted, hvor hun blev begravet. Ved at gemme relikvierne bort i spiret kunne de jo ikke mere fremvises, så med tanke på mulige økonomiske konsekvenser fandt man det rimeligvis klogest at lade M aria-relikvier ne blive, hvor de var. I stedet tog man af det rige forråd man havde af resterne af de 11.000 jomfruer: et skulderblad af én og nogle knogler af en anden. Ved alterindvielsen i Lund var de 11.000 jomfruer endnu ikke fundet i større mængde, men i det 13. århundrede erhvervede domkirken to hele jomfrukroppe, af Eufrosina og Florentia, som fik deres egen specielle fest med officium den 18. juli. Denne Lundefest dag findes anført i kalenderen i Anne Brahes bønnebog fra 1497 (dog en dag for tidligt), mens de trykte kalendere i de liturgiske bøger for Århus og Slesvig stifter anfører de to jomfruer med den gamle helgen dag 7.juli, således også Missale Hafniense 1 5 1 0 .8 De to jomfruers hoveder kom til Roskilde domkirke og fik deres særlige translationsfest den 14. juli, dagen før apostlenes deling. Det må være denne Roskilde-
Made with FlippingBook