HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

VOR FRUE K I RKE S R E L I KV I E R To senmiddelalderlige fortegnelser AF THELMA JEXLEV

Det er en nærliggende tanke, at biskop Absalon qua byen Københavns grundlægger også havde givet sig af med stadens kirkebyggeri. Noget sådant har vi imidlertid ingen vidnesbyrd om. Derimod nævnes hans efterfølger og slægtning, biskop Peder, - af Sunesønnernes mægtige æt - i Frue kirkes dødebog som kirkens grundlægger.1 Om han star­ tede på bar bund eller byggede videre på en påbegyndt kirke får stå hen. I alt fald udfoldede han en uhyre aktivitet som bygherre både for St. Lucius domkirken i Roskilde og St. Marie kirke i København - begge bygværker var tydeligt inspireret af den nye nordfranske stil. Biskop Peder nøjedes ikke med at bygge en prægtig kirke til køben­ havnerne, han sørgede også for at skaffe kirken indtægter, bl. a. ved, at hans broder Laurids Sunesen, der faldt i slaget ved Lena 1208, skænkede betydelige jordejendomme til Frue kirke. Biskop Peder gav desuden kirken rang på lige fod med en domkirke ved at indrette et kapitel af 6 kanniker tilknyttet kirken. Dette tal blev senere udvidet til 13, mens tallet af digniteter fortsat var begrænset til to: dekan og kantor. Både kirkebygningen og dens inventar led hårdt under byens mange brande, og ved Lutheranernes voldsomme billedstorm 3. juledag 1530 blev kirkens talrige helgenbilleder og altre på nær højaltret ødelagt. I de samtidige beretninger om billedstormen nævnes intet om kirkens relikvieskatte. Nogle var måske gemt bort i tide, mens andre var sat over styr. Den hårde beskatning under Christian 2. og Frederik 1. havde tvunget kirkens styrelse til at afhænde nogle af dem sammen med store dele af altersølvet, og den designerede biskop Joakim Røn- now havde været nødt til omfattende lån af kirkens skatte for at kunne betale kongen det pallium, som han aldrig fik. Derimod kan vi konstatere, at de pragtfulde relikviegemmer med deres dyrebare indhold af relikvier var i behold ved Christian 2 .s tron­ bestigelse, således som det fremgår af to originale fortegnelser fra ca.

Made with