HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

230 JOHN ERICHSEN stadig gigantiske skabe i ny-renaissance eller hele egetræsspisestuer i ny-barok. Bindesbøll har også tegnet enkelte overdimensionerede stil­ imitationer af denne art, men langt den overvejende del af hans rige møbelproduktion er helt og holdent præget af hans egen, højst per­ sonlige formgivning og dekoration. At han oprindelig var klassisk skolet og tillige beherskede den pompejanske stil, viser dele af et andet dagligstuemøblement, ligeledes i Bymuseets eje.21 Det er tegnet til snedkermester Rudolf Rasmussen og selvfølgelig udført i dennes værk­ sted. Disse møbler - navnlig bordet og stolene - er nært beslægtet med sådanne »kunstnermøbler«, som også hans fader, den ældre Bindes­ bøll, havde skabt et halvt århundrede tidligere. Bindesbøll lagde stor vægt på den håndværksmæssige kvalitet og søgte kun de aller bedste firmaer. Fra midten af 1890’erne samar­ bejdede han med J. P. Mørcks snedkeri, der på dette tidspunkt havde til huse på Wsterbrogade 15, ikke langt fra Bindesbølls bopæl, nr. 3 1. Dette firmas stempel befandt sig som nævnt på tegningen til arm­ stolen, og alt skulle således tyde på, at hele møblementet var blevet til her. Så enkelt er det imidlertid ikke. Møblerne erhvervedes i flere tempi, og der var således intet til hinder for, at man kunne skifte snedkeri undervejs og ejheller, at flere firmaer kunne arbejde efter de samme tegninger. Fra omkring 1904 indgik Bindesbøll samarbejde med et andet af tidens førende møbeletablissementer, det endnu eksi­ sterende Rudolf Rasmussen på Nørrebrogade 45.22 Dette havde hidtil specialiseret sig i de traditionelle egetræsmøbler, men med juniors overtagelse af ledelsen søgte man i højere grad at tilgodese den nye smag, og her var det naturligt at kontakte Bindesbøll. I 1906 giftede Rudolf Rasmussen sig med en datter af Kleis, så det skulle ikke undre, om dele af hans møblement var blevet fremstillet ude på Nørrebro. Dette kunne i så fald gælde de sidst tilkomne møbler, spejlene med konsoller og bogskabet samt eventuelle supplerende stole. Rudolf Ras­ mussens arkiv går desværre ikke så langt tilbage, og tegninger er først bevaret regelmæssigt fra ca. 1 9 1 1 .23 I Kunstindustrimuseet opbevares imidlertid nogle kvitteringer i forbindelse med en i 1909 afholdt Bin- desbøll-mindeudstilling. På en sådan kvittering, udstedt til Valdemar Kleis, figurerer såvel dennes sofa (»Mahogni med Forgyldning«), bord, stole samt bogskabet og spejlene som værende udført hos Ru­ dolf Rasmussen, mens kun armstolene henføres til J. P. Mørck.24 Det