HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH . BINDESBØLL 227 det afbildede —forsynet med kunstnerens signatur samt en dato, idet dateringerne strækker sig fra 1898 til 1905. Den ældste tidsangivelse findes på tegningerne til salonstolen og bordet (19 . og 25. juli 1898), så følger tegningen til armstolen, der bærer et stempel med årstallet 1900. Bladet med bogskabet er dateret 20. juli 1902, mens udkastet til spejl og konsol er så sent som fra 29. august 1905. Bindesbøll var selv meget omhyggelig med at signere og datere sine tegninger ikke blot med år, men tillige med præcis dato, ja han førte endog bog over sine udkast til keramik.16 Seks af tegningerne til Kleis’ møblement savner signatur; en sådan mangel er dog ikke alene tilstrækkelig til at fastslå, at de ikke skyldes Bindesbøll, men da disse blade tillige stilistisk adskiller sig fra de signerede samt talløse andre, sikre Bindesbøllud- kast, så må de karakteriseres som arbejdstegninger, der antagelig er blevet til på snedkerværkstedet. Dette gælder tydeligt den omtalte teg­ ning til armstolen, som var forsynet med et ovalt, lilla stempelaftryk med følgende tekst: »J. P. Mørck. Kjøbenhavn. V.«. Heri er med blyant skrevet »1900/169«. Det sidste er snedkeriets sagsnummer, mens Mørck er navnet på en af tidens førende møbelfabrikanter.1 “ Forklaringen på de mange datoer er dels, at møblementet, der som sagt er i fuld mahogni og med ægte forgyldning, var så kostbart, at leverancen strakte sig over en årrække,18 dels at man fra alle sider lagde sjælen i dette møblement, som skulle være »et helt Kunstværk af Bindesbøll«.19 Først er møblementets »grundelementer« antagelig blevet leveret: søfa, bord og armstole samt måske nogle salonstole, siden har man så suppleret med bogskab, spejle og konsoller samt ekstra stole m.m. Teg­ ningerne bærer præg af at have været anvendt, idet mål og notater er føjet til med blyant. A f de signerede og dermed sikre Bindesbøll- udkast er nogle farvelagt med brunt, angivende mahognitræet, og gult, markerende de forgyldte partier. En del af tegningerne fremtræder færdige og gennemarbejdede, mens flere detailler — i visse tilfælde på samme blad som hovedtegningen, men udført i større målestok - er af mere skitsemæssig karakter (se fig. 4 ). Bindesbølls egenartede ornamentik, der tydeligt kommer til udtryk i de mange guldforsirin­ ger, lod sig jo ikke tegne omhyggeligt med spids blyant og lineal; de er derimod hastigt nedfældet i en kraftig streg, der får resultatet til at svulme af spænding. Det er ikke altid lykkedes at overføre denne