HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH . BINDESBØLL

2 2 5

bygherrens monogram over indgangsdøren.8 Efter en sørgelig brand natten mellem den 17. og 18. oktober 1973 er den nu det eneste vid­ nesbyrd om hele komplekset. I 1902 byggede Bindesbøll en villa på Rungsted Strandvej 185 for Kleis; den er dog for længst ombygget til ukendelighed. Med denne position kan det ikke undre, at kunst­ handleren valgte sin jævnaldrende ven, Thorvald Bindesbøll, til at formgive noget så vigtigt som et nyt dagligstuemøblement. Et anonymt, udateret fotografi (fig. 3 ), antagelig fra i94o’erne, vi­ ser dette møblement, således som det var opstillet hos Kleis. Den sene dato til trods er billedet dog repræsentativt for tiden helt tilbage før Den første Verdenskrig, idet enken ved sin mands død i 19 18 næsten ikke ændrede hjemmet.9 Lejligheden var placeret i husets fornemste etage, førstesalen, hvor dagligstuen med tre vinduer mod Vesterbro­ gade lå i midten, flankeret af tofags-kabinetter.10 Rummet målte ca. 1 0X4 , 7 5 m °g virker - i alle tilfælde på fotografiet - ganske fyldigt møbleret. Det skyldes vel ikke mindst de mørke portierer,11 de stof­ rige gardiner og den tætte billedophængning. Fotografiet viser jo kun lidt over halvdelen af stuen, og man må forestille sig endnu en blom­ sterpiedestal samt et spejl med konsol på vinduesvæggen. På den for os usynlige fjerde væg har bogskabet naturligvis stået, og så har der været endnu en armstol ved bordet samt nogle salonstole langs væg­ gene. På parketgulvet ses til højre det store smyrnatæppe efter Bin- desbølls udkast, som nu findes i Bymuseet (se fig. 6). Til venstre lig­ ger et lille broderet tæppe, udført efter en akvarel af Bindesbøll, nu i Kunstindustrimuseet.12 Helhedsindtrykket af stuen er hyggeligt og bedsteborgerligt. Hertil bidrager ikke mindst piedestalen med vifte­ palmen, sammenplantningen på sofabordet samt de mange fotografier i ramme og forskelligt nips. Malerierne er —som man kunne vente - ophængt i solide guldrammer. Der er unægtelig en vis kontrast mellem det avancerede møblement og malerierne, som repræsenterer den anerkendte, mere almindelige smag —blomsterbilleder, pigeportræt­ ter og Frederiksberg Slot (af Svend Hammershøi?). Avant-garden fra udstillingsrummene synes ikke at være nået op på første sal. Det har utvivlsomt været en begivenhed, da stuen fyldtes med dette møblement. Familien havde skaffet sig af med de gamle dagligstue­ møbler og i stedet fået sofa, bord og stole så moderne, som det kunne ses noget sted i København. Overdådigt har de nye møbler taget sig 15