HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
KØBENHAVNSKE JORDFUND 1975
2 2 0
tappende kan sættes udi, på det at de desto bedre kunne holde folk til at observere dem, som herudinden mishandler«. En brolagt vej, parallel med nuværende havnefront, har ført ud til »Luses Hul« og affaldet er så tippet til begge sider. Det bedste fund herfra er en samling tallerkener med Fr. IV ’s kronede monogram. Der er 5-6 forskellige slags - nogle har enkeltmonogram af forskellig udformning og nogle spejlmonogram. Kronerne er også forskelligt ud formede og det samme gælder palmebladene, som omkranser mono grammerne. Alle er blåmalede. Denne type tallerkener kom hertil i begyndelsen af 1700-tallet, som en del af ballasten på de hollandske skibe, der hentede korn her. De var meget populære og blev solgt i utrolige mængder, indtil St. Kongensgade Fabrikken i 1723 fik ene ret på fremstilling og salg af blådekoreret fajance. A f andre ting kan nævnes en stor samling af redekamme af ben i alle mulige størrelser og udformninger. Sparsommeligheden har gjort sig gældende her. Et par af kammene har været knækket, men brudfladerne er blevet slebet glatte igen, så kammene fortsat kunne bruges. Ligeledes er der på en velbevaret sok utallige stopninger. Et meget smukt skindbind med Fr. IV ’s spejlmonogram og en smuk slynget bort langs kanten er også herfra. Det hidrører måske fra en salmebog eller en almanak. Bogstørrelsen er ca. 10 X 15 cm. Desuden en del skår af drikkeglas, bl. andet fra de såkaldte »nøgne jomfruer« og en mængde flasker. I Amaliegade 23-27 har det været nødvendigt at foretage en række piloteringer. Herved er der fremkommet en del gode skår bl. andet tallerken med fuglemotiv fra St. Kongensgade og flere fliser. Den interessanteste af fliserne er fra 1500-tallet og polycrom med tulipan mønster. Desuden flere små legetøjskugler af ler og et par parfume eller medicinflasker af glas, højde ca. 5 cm - 3 kakkelovnsrør af ler, ca. 60 cm lange, fra midten af 1700-taHet er også blandt det fremkomne. Hele kakkelovnsrør fra den tid er så vidt vides aldrig før fundet. Bymuseet har været tilkaldt til andre udgravninger rundt om i byen og gode ting er draget frem herved. Ligeledes har Jørgen Ahlefeldt-Laurvig sammen med nogle hjæl pere igen i år gravet i Kastrup og herfra hjembragt en hel del gode ting, som museet er glad for at kunne indlemme i sin efterhånden righoldige samling af skår fra fabrikken i Kastrup.
Made with FlippingBook