HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

HENRY ST JERNQV IST

1 8 6

at gå op til den gamle og sige tak for legatet«. Og det gjorde jeg. Ved den afsluttende eksamen i januar 1923 - på grund af mit tid­ lige giftermål havde jeg måttet presse studietiden ned til 4^/2 år mod det normale 5^2 - skulle vi på 2 dage, lige efter hinanden, eksamine­ res i 8 fag, og det krævede selvsagt stor koncentration for at beherske alt dette stof samtidigt. Mit første fag blev statistikens teori, hvor Harald Westergaard gav mig et spørgsmål, som han vidste, jeg var helt hjemme i, og min karakter blev høj. I de følgende - flere rene hukommelsesfag - gik det jævnt ned ad bakke, men jeg havde dog efter næstsidste fag passeret grænsen for 1. karakter, som var betingel­ sen for at blive ansat i Det statistiske Departement, og den ene af cen­ sorerne, departementschef Adolph Jensen, engagerede mig da i pausen med ordene: »Kig så op til mig i morgen«. Sidste fag var hos professor Birck, og da jeg så ham komme halsen­ de ned ad gangen, i sidste øjeblik, efterfulgt af assistenten Jens Tofte- gaard, den senere direktør for sparekassen »Bikuben«, bemærkede jeg til min rædsel, at Birck under armen havde sin bog »Vigtige varer«, en samling af facts, som vi alle gruede for at komme op i. Jeg hviskede til Toftegaard, at jeg da ikke håbede at komme op i den. Det gjorde jeg da heller ikke, men i stedet i Bircks bog »Ejendomsskatter og ejen­ domspriser«. Det var en rent teoretisk bog fra Bircks unge dage, og han havde i sin tid erklæret, at han ikke mere forstod den, så han havde overdraget Warming at læse over bogen. Jeg havde da også fulgt Warmings forelæsninger, hvor han fuldstændigt vendte op og ned på fremstillingen i Bircks bog. Men Warming var rejst til Amerika på studieophold for 1/ 2 år siden, og vi regnede derfor alle med, at vi i hvert fald ikke ville komme op i ejendomsskatter og ejendomspriser. Alene bevidstheden om, at jeg ikke havde set bogen det sidste 1 / 2 år gjorde mig stiv af skræk, og jeg kunne ikke hviske svar på selv de simpleste spørgsmål. Man gav mig 1 1 , fordi man åbenbart skønnede, at jeg alt i alt var god nok for en pæn førstekarakter. Men Birck sagde bagefter, at det havde været rædselsfuldt, og at det faktisk ikke var mere end til 3 i karakter. Jeg erkendte, at det endda ville have været en mild bedømmelse. Og Adolph Jensen oplyste, at censorerne havde været ved at falde ned af stolen. Men tænk - havde jeg som første fag fået Bircks bog, så ville min placering i censorernes bedømmelse uvægerligt være blevet præget