HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

170

HENRY ST JERNQV IST

Det hørte jo også med til fornøjelserne, at der nytårsaften blev af­ brændt kinesere, og jeg husker, at far klokken 23 gik ind hos urte­ kræmmeren, der ganske lovligt havde åbent, og købte et forråd, som vi affyrede på Rådhuspladsen. Fra samme plads husker jeg fakkeltoget til ære for Holger Drachmann på hans 60 års fødselsdag. Men andet end faklerne og de mange mennesker husker jeg ikke. I 1907 flyttede vi til hjørnet af Landemærket og Gothersgade, igen på en anden sal. Det var en betydelig bedre lejlighed end den, vi for­ lod, men lejen var også højere, 33 kr. mdl. mod 25 kr. Det blev iøv- rigt fremført af ligningsmyndighederne, da far blev kaldt til torske­ gilde, at han da umuligt kunne betale 400 kr. om året i husleje, når han kun tjente 1300 kr. Men fars svar var, at det kunne han heller ikke, så derfor måtte han i 1909 flytte til Adelgade 64, hvor lejen var 340 kr., og da der foruden de tre værelser også var et »pigekammer«, kunne dette lejes ud for 2 kr. pr. uge. Der var dog eet minus ved Gothersgadelejligheden: toilettet i den meget store gård var et gam­ meldags »lokum« med to sæder, så man kunne få selskab, og om vin­ teren kunne sæderne være fyldt med sne. Det huede mig ikke. I kælderen var der et værtshus, hvor også nogle »bumser« holdt til. Når de stod oppe på gaden og lod tiden gå med ingenting, stod jeg nu og da og kiggede på dem. Jeg kunne godt lide hunde, og det må have været grunden til, at jeg en lille overgang af og til opholdt mig i en lille kælderbeværtning i Gothersgade, nærmere Kgs. Nytorv, hvor jeg legede med værtens hund. Jeg gik nogle ærinder for ham, og vist også for nogle af gæsterne, og fik nogle drikkepenge. Men da jeg en dag kom hjem med forespørgsel, om jeg måtte få en ugeplads for 2 kr. pr. uge, blev det et blankt afslag, og jeg kom der ikke mere. Jeg blev indskrevet i Nansensgades skole, en såkaldet »Kroneskole«. Den mere nærliggende Suhmsgades skole var derimod en friskole, men denne sociale lagdeling af skolerne ophørte i 19 17 . Skoleåret begyndte 1. april, og klassernes betegnelser var 6 . 5 . . . 1, afsluttende med af­ gangsklassen, men da jeg fra 4. klasse skulle op i 3. klasse, vendte man bøtten, så jeg nu igen kom til at gå i en 4. klasse. Skolerne blev effek­ tivt udnyttet, idet der var 2 hold, et om formiddagen kl. 8-13 og et kl. 13 -18 . Mor syntes, det var synd for Lille Henry, at han skulle stå så tidligt op, og derfor blev jeg indskrevet på eftermiddagsholdet. Sko­ len var delt i to skarpt adskilte afdelinger, en for drenge og en for pi

Made with