HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ER INDR INGER I

1 6 7

Besøgende måtte ikke komme ind til os, men måtte blive stående uden­ for vinduerne og ved tegn gøre sig forståelige for os. J a - det var altså dengang man troede, at det var nødvendigt at isolere skarlagensfeber­ patienter 8 uger på et hospital. A f livet på gaderne skal jeg endnu kun nævne, at vi med stor in­ teresse fulgte med i, når gaderne blev brudt op for at gasledningerne kunne blive nedlagt eller repareret. Og vi iagttog brolæggerne, først ham, vistnok den fineste, der sad på en slags stol: et sæde, der var formet til en bagdel, og et kort »ben«, vel 25 cm højt, og han fik stene­ ne leveret af en medhjælper. Derefter blev stenene stampet, først af en enkelt mand og dernæst endelig af et sjak på 4 mand, der løftede det tunge stempel, »Jomfruen« kaldet. Det skete med sang på læberne. Alt dette var jo meget interessant at følge med i, men hvad der ikke interesserede mig var, når jeg af mor blev sendt ned på gaden med en kulskovl for at hente hestepærer op. De skulle bruges som gød­ ning til vore stueplanter, og de lå på gaden i samme form, som de var blevet afleverede, der foregik ingen biltrafik, som gjorde dem fladtrykte. Far var skræddersvend, og som det var almindeligt dengang, syede han hjemme med mor som medhjælp. Under ham sorterede det at bruge symaskinen, og fra mine tidligste år husker jeg, hvorledes han bandede på sit skånske mål og med specielle eder derfra, når han ved petroleumslampens blafrende skær havde vanskeligt ved at se, især når det var mørkt tøj, han arbejdede med. Han syede hvad man kaldte »bestilt« arbejde, som skulle til prøve en eller to gange. Han syede kun jakker, og det var i høj grad sæsonarbejde med megen travlhed mellem påske og pinse, idet det jo dengang var almindeligt, at folk skulle nyekviperes til pinse. Mesteren var Christiansen, der havde forretning og værksted på en første sal i St. Kongensgade, lige ved Kgs. Nytorv, men han havde dog ikke altid tilstrækkeligt arbejde, og far supplerede så med også at arbejde for en anden mester, uden at Christiansen vidste dette, og det kunne ske, at bestillingerne fra de to mestre »overlappede« hinanden. I så fald måtte der arbejdes til de meget sene, eller rettere tidlige timer. Jeg husker engang til klokken 4 om morgenen. De skånske eder blev da flittigt brugt, og det var ligesom det hjalp. Uden for sæsonen supplerede far ved at sy kon­ fektionsjakker, hånligt kaldet »klude«, for det var egentlig under vær-