HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

L. G. BORUP

1 5 7

dispositioner, som ville have været udelukket, hvis grundene havde været på private hænder. Et interessant fænomen i kommunens ejendomspolitik var indfø­ relsen af begrebet tilbagekøbsret. Systemet praktiseredes første gang 1896, men blev dog først anvendt i videre omfang efter 1906.57 I det store værk om indlemmelserne 1900-1902, som i 1942 blev udsendt af stadsingeniørens direktorat, finder man den forsigtige bedømmelse af kommunens grundkøb uden for bygrænsen 1894-98, at man »må antage«, at købene foretoges dels ud fra ønsket om at være herre over udviklingen på disse store arealer, dels for at kunne »bestemme og beherske« grundpriserne.58 A f det foregående vil man forstå, at der også —udover solide overvejelser - forekom tilfældig­ heder, for ikke ligefrem at tale om impulskøb. Da indlemmelsernes historie er grundigt skildret i det forannævnte værk, skal her kun lige nævnes, at pr. 1. januar 1901 indlemmedes Brønshøj og Valby (en del af Hvidovre sogn) og pr. 1. januar 1902 Sundbyerne. Borups grundkøb i Brønshøj sogn var et væsentligt udgangspunkt for disse indlemmelser, og Borup blev i det hele den centrale skikkelse i indlemmelsesforhandlingerne. Derfor blev det også ham, der måtte møde den kritik, der kom i forbindelse med de besværligheder, indlem­ melserne medførte. Dem var der nemlig en del af, for indlemmelserne stillede store krav om bygge- og anlægsarbejder (skoler, hospital, veje, kloaker o .a .); der var formaliteter, der skulle bringes i orden (f.eks. gennem­ førelsen af ensartede byggeregler), og indlemmelserne medførte per­ sonaleudvidelser. Lemfældig behandling fra oppositionens side skulle Borup ikke vente i den forbindelse. Da man i 1900 forhandlede lønreform, sagde Oskar Johansen, der, som nævnt, i reglen var en af Borups mest nærgående angribere, at han ganske vist ikke ville bebrejde Borup de store ejen­ domskøb, men borgmesteren burde have forudset de finansielle virk­ ninger. Han (Oskar Johansen) syntes, at det eneste princip for for­ udseenhed hos finansborgmesteren - om man kunne kalde det sådan - var, at denne når det havde været et godt år, sagde: Lad os være taknemmelige for, at det har været et godt år, og når det havde været et dårligt år, sagde: Lad os håbe, at det engang bliver bedre. »Hvis