HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
L. C. BORUP
1 5 5
bidske bemærkninger mellem Borup og et par oppositionsrepræsen tanter, var det dog klart, at sagen nu var ved at ebbe ud. Det var i virkeligheden en fordel for Borup, at udvalgets tyngde punkt havde ligget hos hans politiske modstandere. Derved blev den uklart formulerede, men faktiske afvisning af klagerne mod ham og den øvrige magistrat så meget mere effektiv, og de småindvendinger, der rejstes, kunne lettere afvises som politisk bestemte. At Borup in derst inde har forstået dette, er ikke utænkeligt, men rent taktisk var det måske klogt af ham at føre sit forsvar som en anklage mod mod parten. Det kan ikke have undladt at gøre indtryk, da han begyndte sit indlæg med at sige, at egentlig burde det, som blev sagt i mødet den 1 8. juli 1898, da udvalget blev nedsat, være trykt som indledning til betænkningen, for hvad der gav dette møde dets særpræg var - efter Borups mening - den tale Borgbjerg der havde holdt, og hvori Borg bjerg havde kastet mistanke til alle sider og forsøgt at rette kritikken mod Borup, således at der kom til »at foreligge et spørgsmål Borup i stedet for et spørgsmål Holm«.50 Borgbjerg holdt ingen tale den aften. Der har i det foregående kun været talt om kommunens grundkøb i Utterslev, for det var dem, der stod blæst om. Kommunen havde imidlertid i disse år købt mange andre ejendomme, og disse køb blev da også inddraget i den nævnte kommissions undersøgelser, men de gav - på enkelte undtagelser nær - ikke anledning til større kommen tarer. De fleste af dem lå inden for Københavns-området. Det drejede sig bl.a. om en ejendom på hjørnet af Frederiksberggade og Gammel torv (købt af slagtermester Anders Jensen, der havde måttet opgive en plan om at bygge et storhotel på stedet), om »Blaagaard«, om ejendommen ved Åboulevarden, ved Fælledvejen, i Ravnsborggade, ved Øster Alle, på Østerbrogade, på Nørrevold m.v. Endvidere købtes »Marielyst« (Grundtvigs gamle højskole), en ejendom i Ryvangen, to i Emdrup, »Vangehuset« ved Strandvejen, jord til udvidelse af Set. Hans Hospital m.v.50 Ved grunderhvervelseme skaffede kommunen sig råderum for by planlægning, herunder ikke mindst planlægning af tilkørselsvejene til hovedstaden. Der blev plads til kirkegårde, hospitaler o.lign., og hvor arealerne blev anvendt til bebyggelse, kunne der af bystyret foretages
Made with FlippingBook